I 2003 skiftede David Beckham til Real Madrid for 35 millioner euro. Ærkerivalerne FC Barcelona betalte samme år 24 millioner euro for en ekstremt lovende Ronaldinho. Og hvem havde gjort det bedste køb, blev folk omkring præsident Florentino Pérez spurgt.
»Det har vi. Ronaldinho er for grim,« lød det med henvisning til det »metroseksuelle« engelske ikons større marketingsværdi.
Et svar, der fortæller alt om Pérez’ syn på fodbold: Godt spil, underholdningsværdi og – især – sejr er vigtigt, men som midler til at opnå selve målet: At tjene penge og drive en sund forretning.
På den baggrund giver det god mening, at Real Madrid-bossen, der også leder en af klodens største entreprenørkoncerner, har stillet sig i spidsen for den hidtil alvorligste udfordring af fodboldens traditionelle verdensorden.
Den nye europæiske superliga, der skal løbe af stablen i 2022-23, vil ifølge flere medier sikre udbryderne, der i første omgang tæller 12 klubber fra England, Spanien og Italien, en samlet økonomisk saltvandsindsprøjtning på syv milliarder euro (godt 50 milliarder kroner) pr. sæson.
Sportslige motiver
Planerne om at skabe en lukket liga – uden om det europæiske fodboldforbund UEFA og styret af kontinentets største klubber – har rumsteret i årtier.
Og selvom især britiske fodboldpersonligheder de seneste timer har raset mod et elitært projekt, der vil ødelægge sportens idiosynkrasi, er det ikke uden folkelig appel.
Flere kampe på allerhøjeste niveau mellem jævnbyrdige modstandere – og færre forudsigelige opgør, hvor mindre klubber »parkerer bussen foran mål«, men alligevel taber ni ud af ti gange – lyder som en drøm for mange især yngre og mindre traditionsbundne fans.
Javier Tebas, der leder Spaniens ligaforening, er ikke vild med udbryderklubberne.
En drøm, som UEFA trods gentagne justeringer ikke har været i stand til at gøre til virkelighed. Tværtimod godkendte det europæiske fodboldforbund på sit møde mandag et nyt Champions League-format, der fra 2024 forhøjer antallet af deltagende klubber fra i dag 32 til 36 i et nyt turneringsformat.
Helt forkert er det derfor ikke, når lederne af den nye udbryderliga hævder, at de (også) er drevet af sportslige motiver.
»Det er vores ansvar som storklubber at leve op til ønskerne fra de godt fire milliarder fans verden over,« lød mandag i en erklæring fra Florentino Pérez.
Den nye superligas vicepræsident Andrea Agnelli – medlem af det italienske erhvervsdynasti, der ejer Juventus – holdt sig heller ikke tilbage:
»Vi er i denne kritiske situation gået sammen om … at give fans og amatørspillere en drøm og kampe af topkvalitet, der kan bringe næring til deres fodboldpassion.«
Udbryderklubber nede til tælling
Næppe alle vil være enige i Agnellis betragtninger om gevinsten for amatørspillere.
Til gengæld er der ingen tvivl om, at situationen er kritisk. Efter godt et års pandemi uden kampe i en lang periode og fortsat uden publikum på lægterne står flere af især de sydeuropæiske udbryderklubber i gæld til halsen.
F.C. Barcelona, hvis økonomi i forvejen var skrøbelig, skyldte ved årsskiftet 488 millioner euro væk – hovedparten er ovenikøbet kortfristet gæld.
Italienske Inter måtte først på året gå i delvis betalingsstandsning, indtil det lykkedes at finde nye investorer. For blot at nævne to af de mest ekstreme eksempler.
»I den situation kan det ikke passe, at nogle (UEFA) bruger vores rettigheder og aktiver til at opnå deres mål, mens vi ikke har et ord at skulle have sagt,« siger en kilde til El País.
Med syv årlige milliarder til deling ville krisen, selv for de mest forgældede, om ikke forsvinde så være til at håndtere.
Spørgsmålet er imidlertid om udbryderklubberne, hvis de vel at mærke holder fast i deres projekt, presser citronen for hårdt.
Fascination og forargelse
Fodboldfans med blot en anelse samfundsmoral har gennem de seneste år måttet tilgive ikke så lidt. Eksempelvis er 2010ernes to største stjerner, Cristiano Ronaldo og Lionel Messi, begge kendt skyldige i groft skattesvig.
Og vil fascinationen af spillet udøvet på højeste niveau endnu en gang vise sig at være større end forargelsen over grådigheden hos de klubber og – i forlængelse heraf – spillere, der sætter det i scene for os?
Protesterne mod den nye superliga har som nævnt været mest voldsomme i Storbritannien samt i lande som Tyskland og Frankrig, hvis store klubber – i første omgang – ikke deltager.
Men udbryderklubberne anført af Florentino Pérez gør klogt i at notere sig reaktionen på eksempelvis Marca, der normalt står hans Real Madrid endog meget nær.
Roberto Palomar – redaktionschef på sportsavisen, der også er Spaniens største dagblad – lægger i en kommentar ikke fingrene imellem.
»Projektet stinker umiddelbart af grusom kapitalisme, af neofodbold for rige, og initiativtagerne skylder os en bedre forklaring,« skriver Palomar og tilføjer sin bekymring for de lavere niveauer i fodbolden fødekæde:
»Hvorfor dyrke ungdomsarbejdet til fordel for en superelite, hvis man selv er henvist til en evig tilværelse i anden division?«
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
