Søren Brostrøm fastholder vaccinestop: Vi ser et helt usædvanligt sygdomsbillede og er stadig bekymrede

Danmark fastholder sit stop for AstraZeneca-vaccinen, og Sundhedsstyrelsen vil ikke garantere, at den bliver taget i brug igen. I Norge fortsætter man med at undersøge den omstridte vaccine og åbner for at undlade at vaccinere yngre kvinder med vaccinen.

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, fastholdt fredag beslutningen om at sætte brugen af AstraZenecas vaccine på pause. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Vi ser et helt usædvanligt sygdomsbillede. Det var dét, som gjorde, at vi satte brugen af AstraZenecas vaccine på pause. Vi var bekymrede, og det er vi stadig.«

Med disse ord forklarede Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, fredag, at Danmark fastholder det midlertidige stop for brugen af coronavaccinen fra AstraZeneca.

Det var torsdag i sidste uge, at Danmark stoppede brugen af vaccinen efter flere indberetninger om mennesker, der var blevet ramt af blodpropper og blødninger, efter at de var blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine.

Selvom det europæiske lægemiddelagentur (EMA) torsdag eftermiddag fastholdt, at vaccinen er både »sikker og effektiv«, og at »fordelene overstiger ulemperne«, fastholder Sundhedsstyrelsen i Danmark altså, at det er for tidligt at genoptage vaccinerne med AstraZenecas vaccine – hvis den da overhovedet skal tages i brug på ny.

»Jeg forstår godt, at EMA siger, at fordele overstiger ulemper. Corona er en alvorlig sygdom, og jeg er sådan set enig i vurderingen. Vi er dog blevet bestyrket i vores beslutning om, at der en mulig sammenhæng mellem de sjældne tilstande med blodpropper og brugen af vaccinen fra AstraZeneca,« siger Søren Brostrøm.

Sundhedsstyrelsen vil bruge de kommende dage og måske uger på at dykke »dybere« ned i den sjældne situation, hvor ellers unge og raske mennesker får blodpropper og blødninger – og nogle gange usædvanlige steder i kroppen – før man eventuelt vil genoptage brugen af vaccinen.

Ligesom Danmark har Norge og Sverige i første omgang valgt at fastholde det midlertidige stop for brugen af AstraZenecas vaccine.

Begge lande meddelte allerede torsdag aften, at de vil foretage yderligere undersøgelser af vaccinen og først i løbet af den kommende uge forventer at tage stilling til en eventuel genoptagelse af vaccinationerne med AstraZenecas vaccine.

Fra Lægemiddelstyrelsen her i landet lød det torsdag eftermiddag, at der i alt er blevet indberettet blodpropper hos ti borgere i Danmark, som har fået AstraZeneca-vaccinen. Det blev dog samtidig understreget, at det endnu er uvist, om der skulle være en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne.

En af de coronaeksperter, der skal være med til at tage stilling til brugen af AstraZenecas vaccine, er den svenske statsepidemiolog, Anders Tegnell.

Han er om nogen manden, der er blevet personificeringen af den omdiskuterede svenske coronastrategi, og Tegnell har en klar holdning til den britiske vaccine.

»Hvis man vejer risici og nytteværdien op mod hinanden, har AstraZenecas vaccine fortsat stor nytteværdi. Vaccinen er definitivt særdeles god. Ud fra det, vi har hørt EMA forklare om vaccinen, vil det være en dramatisk beslutning at stoppe brugen af den permanent,« sagde Anders Tegnell fredag morgen til svensk tv, SVT. Dermed gav han et fingerpeg om, at Sverige snart på ny vil begynde at benytte vaccinen.

Blodpropper og blødninger stoppede vaccinationer

Det var torsdag i sidste uge, at Sundhedsstyrelsen i Danmark besluttede at sætte brugen af AstraZenecas vaccine på pause.

Forud for beslutningen var sundhedsmyndighederne begyndt at modtage indberetninger om mulige blodpropper blandt flere danskere, som var blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine.

Den danske beslutning satte gang i en regulær lavine i Europa. Lande som Norge, Island, Bulgarien fulgte hurtigt efter og stoppede brugen af vaccinen, og da Tyskland og Frankrig fulgte trop, var alvoren bag tydelig.

I dagene op til den danske beslutning havde sundhedsmyndighederne i Østrig oplyst om flere sygeplejersker, der ligeledes var blevet ramt af mulige bivirkninger efter at være blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine. En sygeplejerske døde af blodpropper ti dage efter, at hun var blevet vaccineret med vaccinen.

I dag er én dansker død af blodpropper efter en vaccination med vaccinen fra AstraZeneca. I Norge er to dødsfald blevet rapporteret, mens der i Sverige er indrapporteret et dødsfald, som er koblet til på brugen af den omdiskuterede vaccine.

Efter EMA-meddelelsen om, at AstraZenecas vaccine er både »effektiv og sikker«, har flertallet af de europæiske lande besluttet at genoptage brugen. Det gælder således også Frankrig og Tyskland, som begge kæmper med at få fart i vaccinationerne, og som i disse dage ser ud til at være ramt af coronasmittens tredje bølge.

20 millioner har fået vaccinen

Der tegner sig et stadig mere detaljeret billede af, hvad der kan ligge bag de blodpropper og tilfælde af blødninger, som har ramt nyvaccinerede – og hvem dette måske især rammer.

Forskere i Danmark var hurtigt fremme med tesen om, at vaccinen fra AstraZeneca kunne udløse en slags kraftig allergisk reaktion på en lille gruppe mennesker, som så kunne udvikle blodpropper og blødninger på samme tid.

Denne tese blev torsdag bekræftet af forskere i Norge, ligesom eksperterne i det europæiske lægemiddelagentur  bekræftede, at de anså tesen for at være sandsynlig.

Eksperter beskriver, at reaktionen, der kan udløse blodpropper, kan indtræffe i forbindelse med en stresssituation, og at det ikke kan udelukkes, at en vaccination kan udløse reaktioner, fordi kroppens immunforsvar bliver aktiveret.

Dette kan, har overlæge Søren Risom Kristensen fra Klinisk Institut ved Aalborg Universitet forklaret til Berlingske, betyde, at antallet af blodplader falder, hvilket kan udløse blødninger, samtidig med at der i sjældne tilfælde kan dannes blodpropper.

Søren Risom Kristensen pegede blandt andet på patienter med blodsygdomme som TTP – trombotisk trombocytopenisk purpura – og HUS – hæmolytisk-uræmisk syndrom – som potentielt udsatte for at få blodpropper og blødninger på samme tid.

Én iagttagelse, der umiddelbart går igen i flere lande, er, at det ser ud til, at det først og fremmest er kvinder, heraf flere yngre, som er blevet ramt af blodpropper efter at være blevet vaccineret.

Der spekuleres i flere årsager. I Europa, inklusive Storbritannien, er op imod 20 millioner borgere vaccineret med AstraZeneca-vaccinen. I Norge, Danmark og Sverige har en betydelig del af disse, arbejdet i sundhedssektoren, hvor der er overvægt at kvindelige ansatte. Dette skal nu undersøges nærmere.

I hvert fald 15 lande holdt op med at vaccinere med vaccinen fra AstraZeneca, da historier om, at den kunne udløse blodpropper, begyndte at rulle ind. Nu meddeler det europæiske lægemiddelagentur, EMA, at det anser vaccinen for at være både sikker og effektiv. Flere lande har genoptaget brugen af vaccinen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Allessandro di Marco/EPA/Ritzau Scanpix.

»Årsagen kan være, at de vaccinerede hovedsageligt er yngre sundhedspersonale, hvor der er mange kvinder i blandt. Men der kan også være andre årsager,« mener Camilla Stoltenberg, direktør i det norske Folkehelseinstituttet, der svarer til Sundhedsstyrelsen, til det norske telegrambureau.

Hun lægger derfor op til, at det skal diskuteres, om man skal undlade vaccinere yngre mennesker med AstraZenecas vaccine – herunder især kvinder – og i stedet give denne til ældre.

»Hvis vi finder noget specifikt i vore undersøgelser, kan vi sige præcist, hvem der skal have vaccinen, og hvem der ikke skal have den,« siger den norske sundhedsdirektør.

Samme melding kommer fra Søren Brostrøm:

»Vaccinerne bliver sat i køleskab. Hvis vi genoptager brugen, har vi ikke tabt særligt meget ved at holde pause. Beslutter vi at genoptage brugen, er noget af det, vi skal vurdere, om den skal gives til særlige målgrupper.«