EMA: AstraZeneca-vaccinen er sikker – sjældne bivirkninger kan dog ikke udelukkes

Samtidig med at der oplyses om ti indberettede blodpropper hos vaccinerede i Danmark konkluderer en sikkerhedskomité under Det Europæiske Lægemiddelagentur, at den omstridte coronavaccine fra AstraZeneca er sikker, men at en forbindelse mellem vaccinen og indberetninger om blodpropper ikke kan udelukkes. Komiteen giver dog fortsat grønt lys til at anvende vaccinen.

Sundhedsstyrelsen trak i sidste uge i nødbremsen og satte brugen af coronavaccinen fra AstraZeneca på pause. Flere andre europæiske lande har gjort det samme. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dado Ruvic/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, konkluderer torsdag eftermiddag, at det fortsat er sikkert at bruge den omdiskuterede coronavaccine fra AstraZeneca.

»Fordelene ved at bruge vaccinen er større end de mulige bivirkninger,« sagde EMA-direktør Emer Cooke ved en pressekonference.

Syv millioner europæere har indtil videre fået vaccinen, som EMA nu vurderer er »både sikker og forhindrer covid-19«. Dog kan EMAs ekspertkomité ikke udelukke, at der kan være en forbindelse til de blodpropper, der er set i blandt andet Norge, Østrig og Danmark.

EMA indskærper således, at myndigheder i hele Europa informerer om og holder ekstra øje med potentielle bivirkninger ved brug af AstraZeneca-vaccinen.

Samtidig vil EMA nu igangsætte yderligere undersøgelser i forhold til, om der skulle være en sammenhæng mellem vaccine og indberetninger om blodpropper.

EU-landene bliver desuden opfordret til at vedlægge en advarsel i både lægemiddelmaterialet og i det materiale, som patienterne får.

Fra Lægemiddelstyrelsen lyder det, at der i alt er blevet indberettet blodpropper hos ti borgere i Danmark, som har fået AstraZeneca-vaccinen.

Det bliver dog samtidig understreget, at det endnu er uvist, om der skulle være sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne.

Norske læger: Vaccine gav blodpropper

Diskussionen om den mulige sammenhæng mellem brugen af AstraZenecas vaccine og flere tilfælde af blodpropper blandt nyvaccinerede fik ny næring torsdag formiddag.

I Norge, der ligesom Danmark foreløbigt har suspenderet brugen af AstraZeneca-vaccinen, offentliggjorde en undersøgelsesgruppe fra Rigshospitalet i Oslo en foreløbig konklusion om den mulige sammenhæng mellem brugen af AstraZeneca-vaccinen og udviklingen af blodpropper hos nogle nyvaccinerede.

»Der er ikke andet end vaccinen, som kan forklare, at vi har set den type immunreaktion. Vi kender reaktionen fra andre dele af den medicinske verden, hvor enkelte medikamenter kan udløse denne type reaktion,« siger overlæge og professor Pål Andre Holme fra Rigshospitalet i Norge.

Søren Risom Kristensen er overlæge og klinisk professor ved Aalborg Universitet og ekspert i blandt andet blodpropper.

Han understreger, at han ikke kender de enkelte nordmænds mulige sygdomshistorier forud for deres vaccination, men siger samtidig, at de norske lægers forklaringer om »en immunologisk reaktion på baggrund af brugen af vaccinen« virker plausibel.

»Når jeg læser den foreløbige konklusion om den mulige effekt ved brug af vaccinen, ligner det noget, vi kender fra andre situationer – at der hos nogle personer dannes antistoffer, der får antallet af blodplader til at falde. Hos enkelte personer kan antistofferne aktivere blodpladerne, så der dannes blodpropper, og samtidig falder antallet af blodplader,« forklarer Søren Risom Kristensen.

Han peger på, at der er set tilsvarende reaktioner hos enkelte, der har fået stoffet Heparin, som virker hæmmende på blodpropper.

»Det, at der dannes antistoffer ved vaccinationer, er jo tilsigtet, men enkelte kan udvikle så kraftige reaktioner, at det er uheldigt,« siger Søren Risom Kristensen.

Stop – for en sikkerheds skyld

Det var torsdag i sidste uge, at Sundhedsstyrelsen i Danmark besluttede at sætte brugen af AstraZenecas vaccine på pause.

Indberetninger om mulige blodpropper blandt flere danskere fik styrelsen til at træffe beslutningen af sikkerhedshensyn.

Søren Risom Kristensen, overlæge og klinisk professor ved Aalborg Universitet

»Der findes nogle tilstande eller sygdomme, hvor blodpladerne bliver aktiveret på en måde, så de danner blodpropper. Derved forbruges de, så man kommer ned på et lavt antal blodplader i det øvrige blod, og derefter kan man se blødninger.«


I dagene op til den danske beslutning havde sundhedsmyndighederne i Østrig oplyst om flere sygeplejersker, der ligeledes var blevet ramt af mulige bivirkninger efter at være blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine. En sygeplejerske døde af blodpropper ti dage efter at have fået vaccinen.

De følgende dage fulgte en række europæiske lande efter det danske eksempel og stoppede brugen af vaccinen. Mandag i denne uge fulgte Tyskland og Frankrig efter, mens blandt andet storforbrugeren Storbritannien hele tiden har fastholdt brugen og ment, at vaccinen er sikker at bruge.

Blodpropper og blødninger på samme tid

I sig selv lyder det modsætningsfyldt, at myndighederne frygtede, at AstraZenecas vaccine udløste blodpropper og blødninger på samme tid.

Men der findes tilfælde og sjældne lidelser, hvor det er muligt, forklarede overlæge Søren Risom Kristensen fra Klinisk Institut ved Aalborg Universitet til Berlingske tidligere på ugen.

Blodplader er en afgørende brik i den proces, der får blod til at størkne. Har man få blodplader, vil man blandt andet kunne se flere blødninger.

»Der findes nogle tilstande eller sygdomme, hvor blodpladerne bliver aktiveret på en måde, så de danner blodpropper. Derved forbruges de, så man kommer ned på et lavt antal blodplader i det øvrige blod, og derefter kan man se blødninger,« forklarede den kliniske professor.

Søren Risom Kristensen pegede blandt andet på patienter med blodsygdomme som TTP – trombotisk trombocytopenisk purpura – og HUS – hæmolytisk-uræmisk syndrom – som potentielt udsatte for at få blodpropper og blødninger på samme tid.

Det er uklart, hvad der udløser situationen, hvor man får både blodpropper og blødninger. Eksperter beskriver, at det kan ske i forbindelse med en stresssituation, og at det ikke kan udelukkes, at en vaccination kan udløse reaktioner, fordi kroppens immunforsvar aktiveres.

En vaccine forfulgt af tvivl

Faktisk blev AstraZenecas vaccine udviklet – i hvert fald indholdet af den – i løbet af en weekend i januar 2020.

Et lille hold på Oxford University gik allerede i gang med udviklingen, inden coronasmitten for alvor ramte Europa.

Siden fulgte mange måneder med afprøvninger på chimpanser og stadig flere mennesker, og snart blev Oxford-vaccinen et af de store håb i kampen for at standse epidemien.

EU købte stort ind og Oxfords vaccine, der altså bliver produceret af medicinalselskabet AstraZeneca, var længe udset til at udgøre en stor del af rygraden i EUs vaccineprogram.

Problem fulgte dog problem undervejs i afprøvningen. På et tidspunkt kom man til at give forkerte doser til nogle af testpersonerne. Det skabte røre og usikkerhed om resultaterne, og det blev værre, da en testperson døde undervejs. Det stod dog hurtigt klart, at testpersonen ikke døde på grund af vaccinen.

Helt galt er det blevet i forbindelse med godkendelsen af vaccinen til brug i EU. Det viste sig, at få ældre over 55 år havde deltaget i afprøvningen. Derfor ville EU i første omgang ikke anbefale brugen af vaccinen til ældre borgere.

Samtidig har stadige forsinkelser i leverancerne gjort, at EU har kritiseret AstraZeneca hårdt for den manglende evne til at leve op til leveringskontrakterne.