Socialister i krise. Anklager om sexovergreb sender parti mod afgrunden

Katastrofale valgresultater, gamle bånd til Rusland og nylige anklager om sexovergreb har fået det tyske socialistparti til at eksplodere. Det har rejst tvivl, om Die Linke vil overleve, eller om den sidste politiske rest fra det tidligere Østtyskland er på vej til at forsvinde.

Den 52-årige Sahra Wagenknecht fører i høj grad sin egen politik i Die Linke. Hun er et af partiets mest kendte ansigter udadtil men er ofte i konflikt med partilinjen, og hun er ikke involveret i den nuværende sexskandale. Wagenknecht er gift med 78-årige Oskar Lafontaine. Den fremtrædende politiker brød i sin tid med SPD og var derefter med til at danne Die Linke, men han meddelte i marts i år, at han meldte sig ud af socialistpartiet. Martin Schutt/AP/RitzauScanpix

Partiet havde fået det værste valgresultat nogensinde. Det var på et hængende hår, at man fik plads i parlamentet. Kunne det bliver værre?

Det kunne det.