I 2019 forudsagde han krigen i opsigtsvækkende detaljer. Nu har han et bud på, hvornår den slutter

Oleksiy Arestovitj er rådgiver for Ukraines præsident Zelenskyj, men ikke en almindelig en af slagsen. Han har en fortid som blogger, skuespiller og spion, og så har han hængt ud med den russiske supernationalist Aleksandr Dugin. Måske var det derfor, han allerede for tre år siden kunne forudsige så præcist, hvornår og hvordan Rusland ville invadere Ukraine.

46-årige Oleksiy Arestovitj har mildest talt en broget fortid. Men under krigen mod Rusland er han blevet Ukraines nye superstjerne og for mange et sexsymbol. Hans kritikere kalder ham en bedrager. Ziv Koren/Polaris/Ritzau Scanpix

Det ville ske med 99 procent sandsynlighed, sagde Oleksiy Arestovitj i det opsigtsvækkende interview fra foråret 2019, der nu er gået viralt.

Rusland ville indlede en stor invasion af Ukraine, sagde han – og han kunne endda forudsige i skræmmende detaljer, hvordan russerne ville bære sig ad: