Nicolas Sarkozy blev mandag idømt tre års fængsel for at bestikke en dommer. Men hvad er op og ned i sagen, der forfølger den tidligere franske præsident? Berlingskes korrespondent Martin Tønner leverer overblikket over en historisk dom.
Da Nicolas Sarkozy i 2012 forlod Élysée-palæet efter valgnederlaget til François Hollande, var det ikke blot med et paradoksalt ry som en på én gang hyperaktiv og ineffektiv præsident. Den borgerlige politiker havde også en række sager om magtmisbrug og ulovlig finansiering hængende over hovedet. Og i løbet af mandagen faldt hammeren langt om længe.
Efter årelange efterforskninger og retsforhandlinger kendte en underret i Paris den tidligere præsident skyldig i bestikkelse af en dommer og idømte ham tre års fængsel, hvoraf dog kun det ene er ubetinget.
OK, men hvad er det, Sarkozy har gjort? Det lyder lidt indviklet.
Det er det også, men her er en forklaring.
Efterforskere gik i 2013 i gang at aflytte den tidligere præsidents mobiltelefon. De var på jagt efter beviser for, at den libyske diktator, Muammar Gaddafi, ulovligt havde finansieret Sarkozys valgkampagne i 2007.
Det fandt de ikke, men kom til gengæld under vejr med andre angivelige ulovligheder.
Sarkozy brugte telefonen under falsk navn og til at føre følsomme samtaler med sin advokat om blandt andet en sag, hvor han var mistænkt for at have narret penge ud den småsenile ejer af kosmetikgiganten L’Oréal, Liliane Bettencourt.
De to var særdeles velorienterede og ikke uden grund. En højesteretsdommer fodrede dem nemlig med oplysninger om diverse efterforskninger mod løfter om gentjenester såsom at anbefale ham til en eftertragtet post i Monaco.
Det er for bestikkelsen af ham, at Sarkozy nu har fået tre års fængsel. Også dommeren og advokaten er dømt i sagen.
Skal en tidligere fransk præsident så ind og ruske tremmer nu?
Ikke i første omgang. Retten har bestemt, at det ene års ubetingede fængsel skal afsones i husarrest og udstyret med en elektronisk fodlænke.
Dommen vil under alle omstændigheder blive suspenderet, når Sarkozy appellerer til en højere instans, hvilket han allerede har besluttet at gøre.
Herefter kan den ende ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at få afgjort, om telefonaflytningen – hvilket Sarkozys forsvarere bestrider – foregik på lovlig vis.
Udfaldet af retsforhandlinger i en anden sag om ulovlig finansiering af Sarkozys præsidentkampagne i 2012, der begynder i marts, kan dog ændre situationen.
Hvad betyder dommen politisk for Sarkozy og hans parti?
Sarkozy bevarer sin valgbarhed og kunne i princippet godt stille op til næste års præsidentvalg. I praksis er det dog meget svært at forestille sig, at han efter den hårde dom kan genoptage sin politiske karriere.
For borgerlige Les Républicains, der i forvejen befinder sig i en ledelseskrise, udgør dommen endnu et problem til samlingen. Og partileder Christian Jacob protesterer mod, hvad han betegner som »et juridisk overgreb«.
Partiets to seneste præsidenter er nu dømt for magtmisbrug og korruption – foruden Sarkozy blev også afdøde Jacques Chirac kendt skyldig i en sag om fiktive ansættelser.
Endnu et argument for borgerlige franskmænd til at stemme på enten Emmanuel Macron eller Marine Le Pen ved næste års præsidentvalg.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
