29. marts kan blive en voldsom dag. Ikke bare for Storbritannien, der kan risikere at forlade EU på den hårde måde, altså uden en Brexit-aftale, men også for de resterende 27 EU-lande. Heriblandt Danmark. Herunder følger en række eksempler på Regeringens no deal-forberedelser:
Eksempler på forberedelser for at håndtere handelsmæssige konsekvenser
Der ansættes knap 50 nye toldere og sagsbehandlere i Skatteforvaltningen til toldkontrol og f.eks. sagsbehandling af virksomheders import og eksportangivelser.
Der ansættes 20 nye folk i Fødevarestyrelsen, der skal sikre kapacitet til f.eks. håndtering af eksportcertifikater.
Erhvervsministeriet og andre relevante myndigheder står klar til at vejlede virksomheder, der eksporterer varer til Storbritannien, og til at behandle og udstede nye eksporttilladelser, certificeringer, godkendelser, markedsføringstilladelser m.v. Miljø- og Fødevareministeriet har udarbejdet en analyse om mulighederne for alternative markeder for fødevarer som følge af Brexit.
Transportministeriet har sikret information til lufthavne om nye krav til sikkerhedscreening af passagerer, baggage og cargo, der ankommer fra Storbritannien. Sundheds- og Ældreministeriet sikrer parathed til flere opgaver vedrørende kontrol og godkendelse af lægemidler og kliniske forsøg samt forsyning af lægemidler og medicinsk udstyr fra Storbritannien.
Eksempler på forberedelser ift. borgere
Der forberedes ny lovgivning, som kan fremsættes i tilfælde af et no-deal Brexit, der i vidt omfang viderefører herboende britiske borgeres rettigheder.
Der forberedes ny lovgivning, som kan fremsættes i tilfælde af et no-deal Brexit, vedrørende danske ydelser som pension og efterløn til danskere og andre borgere i Storbritannien, herunder om ret til ydelser i Danmark ved tilbagevenden til Danmark efter Brexit.
Eksempler på no deal-forberedelser på EU-plan
Danmark har presset på for en fælles håndtering i EU på en række områder med EU-kompetencer eller som af andre grunde helt eller delvist bedst løftes på EU-plan.
Det gælder bl.a. flytrafikken, hvor man på EU-plan arbejder på en ordning, der skal sikre, at flytrafikken mellem Danmark og Storbritannien kan fortsætte i 2019.
Det gælder ift. handel med CO2-kvoter, hvor man på EU-plan fra 1. januar midlertidig har fastfrosset Storbritanniens kvoter for at sikre, at Storbritannien ved et no-deal Brexit ikke fortsat kan handle med CO2-kvoter, så der skabes et »overskud« af kvoter i EU, der kan påvirke kvoteprisen i negativ retning.
Eksempler på regeringens informationsindsats ift. virksomheder og borgere
Udenrigsministeriet har oprettet en Brexit-hjemmeside (www.um.dk/brexit) med generel information om Brexit og links til mere konkret information om konsekvenser og løsninger for virksomheder og borgere på de relevante myndigheders hjemmesider.
Erhvervsministeriet har i samarbejde med relevante ministerier udarbejdet en Brexit-tjekliste, der kan hjælpe virksomheder med at få overblik over, hvad et no-deal Brexit kan betyde for dem. Tjeklisten hjælper virksomhederne med at udpege særlige ting, de skal være opmærksomme på, så de kan målrette deres egne forberedelser bedst muligt.
Skatteforvaltningen har oprettet en informationsside og en telefonisk hotline, hvor virksomheder kan få information om konsekvenserne på told-, moms- og afgiftsområder.
Miljø- og Fødevareministeriet har udarbejdet informationsmateriale om regler for import til og eksport fra tredjelande, på fødevarestyrelsens, landbrugsstyrelsens og miljøstyrelsens hjemmesider.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har oprettet en hjemmeside, så britiske borgere kan orientere sig om deres opholdsrettigheder i Danmark efter Brexit.
Der er blevet afholdt informationsmøder i Aalborg, Aarhus, Middelfart og København for 150 virksomheder, bl.a. små og store virksomheder, der ikke før har handlet uden for EU, om hvad det betyder at handle med Storbritannien som tredjeland.
Kilde: Regeringen
