Elena hidser sig ikke op. Hun har arbejdet på »3919« - en hotline for voldsramte kvinder - i 20 år og kender situationen alt for godt.

Kort forinden har en 57-årig kvinde ringet ind. Hun er blevet tærsket gennem det meste af et langt ægteskab, men har ventet, til børnene blev voksne med at sige stop, fortæller hun.