Ruslandskrisen får klippeøen til at skælve: »Bornholm er blevet udsultet militært«

Truslen fra Rusland har sat Bornholms strategiske placering i fokus. Østersøen er pludselig en del af den militære nervekrig, akkurat som under Den Kolde Krig. Men bornholmerne føler sig ladt i stikken.

Bornholm befinder sig i en særlig usikker situation i disse dage.

Russiske landgangsfartøjer og andre krigsskibe bevæger sig ind og ud af Østersøen i forbindelse med krisen i Ukraine – måske som en dobbelttrussel rettet mod den vestlige forsvarsalliance NATO for at vise militære muskler.