Ruslands jagt på våben og teknologi spreder sig til hele verden. Nu holder vestlige efterretningstjenester øje med et bestemt skib

Hvorfor sejler et russiskkontrolleret fragtskib i pendulfart mellem Syrien og en havn i Sortehavet? Og hvorfor er russiske militærfolk hele tiden i Iran? Ruslands jagt på våben og teknologi spreder sig til hele verden – der er god grund til at kigge nøje på indkøbene.

De seneste uger er det endelig lykkes Ukraine at få gang i eksporten af korn fra havne ved Sortehavet. For Rusland har dette under krigen nærmest været business as usual, og man har haft stor trafik til og fra de russiske havne ved Sortehavet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oleksandr Gimanov/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et ældre fragtskib, som igen og igen langsomt pløjer gennem havet til og fra russiske sortehavshavne, og teknologien i en af en Ruslands vigtigste militære droner.

Koblingen mellem de to er ikke åbenlys, men alligevel er både skib og droner eksempler på en stadig mere intens vestlig efterretningsvirksomhed, som er rettet mod Rusland.

Nu undersøger efterretningstjenester, hvad skibet sejler med. Og de spørger samtidig, hvor fra Rusland skaffer delene til flere vigtige våben, herunder en drone der er afgørende for krigen?

Det ældre blåmalede fragtskib, Sparta II, har længe sejlet sin faste rute fra sortehavshavnen Novorossijsk til den syriske havneby Tartus, hvor Rusland har en vigtig base i Middelhavet.

Skibet tøffer langsomt frem og tilbage via Bosporusstrædet i Tyrkiet, og spørger man i Rusland, er indholdet frugt og grønt fra Syrien, der eksporteres til Rusland, mens man sender dele til genopbygningen af – som det hedder – den »civile infrastruktur« i Syrien den anden vej.

Noget tyder på, at vestlige efterretningstjenester ikke stoler på, at det russisk-kontrollerede skib alene sejler med civilt udstyr. I stedet rapporterer blandt andet mediet Bloomberg, at skibet jævnligt transporterer militært udstyr og dele til Rusland og undersøges for brud på regler og sanktioner.

Det store spørgsmål er, om skibet i virkeligheden er en lille, men vigtig brik i Ruslands desperate kamp for at få fingre i våben og vestlig teknologi, der kan vende krigslykken i Ukraine.

Masse af vestlige dele

Tomme hylder. I bund og grund var det emnet, som en række vestlige forsvarsministre torsdag i forrige uge mødtes for at diskutere på en donorkonference i København.

Avancerede og ganske præcise missiler af Iskander-typen har under hele krigen været Ruslands måske vigtigste våben til at ramme mål dybt inde i Ukraine. Det viser sig nu, at Iskander-missilerne produceres med et væld af dele og teknik fra vestlige producenter, og at det nu er blevet endnu sværere for Rusland at skaffe de nødvendige dele. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sergei Karpukhin/Reuters/Ritzau Scanpix.

Emnet var frygten for, at de vestlige lande snart har opbrugt lagrene af våben og ammunition og derfor kan få svært ved at opretholde leverancerne til Ukraines krig mod de russiske invasionsstyrker.

Og har de vestlige lande problemer, så er disse dog intet at regne mod Ruslands udfordringer med hensyn til at skaffe våben og ikke mindst tilstrækkelig med dele og komponenter til landets produktion af avancerede våben.

RUSI, en af verdens mest ansete militære tænketanke, har tidligere haft medarbejdere i Ukraine, hvor de fik lov til at adskille erobrede russiske våben, missiler og teknisk udstyr.

I en ny rapport konkluderer RUSI, at der i de 27 våbensystemer, man har gennemgået – alt fra Iskander-missiler til avanceret jammingudstyr – var mindst 450 eksempler på vestlig teknologi og dele, som kun produceres i vestlige lande.

Konklusionen er, at det er lykkes Rusland at skaffe sig adgang til omfattende leverancer af dele fra vestlige virksomheder.

Nogle dele og noget teknologi er lovligt indkøbt, mens andet er anskaffet ulovligt – blandt andet via tredjelande og via russiskkontrollerede selskaber, som er oprettet rundt om i verden.

Historien om en drone

Det afhænger af øjnene, der ser, om det er en succes eller en fiasko, at en lang række russiske våben indeholder store mængder vestlige teknologi.

For Rusland er det en succes, at man så let lykkes med at indkøbe dele på det åbne marked og erhverve sig teknologi fra virksomheder i for eksempel Storbritannien, Schweiz og USA, selvom denne er underlagt omfattende eksportrestriktioner.

Omvendt viser det russiske behov for at få fingre i Vestens teknologi, at landet slet ikke har en industri og en teknologisk knowhow, som formår at udvikle og producere avancerede våben. Det gælder alt fra krydsermissiler til de droner, som har fået en hovedrolle i krigen.

Rusland har længe haft kontrollen over Europas største atomkraftværk, som er beliggende ved Zaporizjzja i den sydøstlige del af Ukraine. På billedes ses forrest et pansret køretøj indkøbt af Rusland fra Iveco i Italien. Dette var muligt før krigen, men nu kæmper vestlige lande for at forhindre al eksport til Rusland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andrey Borodulin/AFP/Ritzau Scanpix.

De russiske droner er et kapitel for sig i tænketanken RUSIs fortælling om Ruslands afhængighed af vestlig teknologi.

Landets måske vigtigste drone er den lille Orlan-10-drone, som er bygget til at overvåge en kampplads og lokalisere mål for russisk artilleri og missiler.

Berlingske har tidligere beskrevet, at netop Orlan-10-dronen blev skudt ned og styrtede fra himlen i stort tal. Alligevel er dronen vigtig – og den fortæller sin egen historie.

RUSIs gennemgang af flere eksemplarer af dronen viser, at kameraet er af mærket Sony. Den motor, der styrer kameraet, er fra det amerikanske firma Hextronik, mens kontrolsystemet, der gør, at det kan holde sin placering over slagmarken, stammer fra det schweiziske firma STMicroelectronics

For overhovedet at kunne få den propeldrevne drone i luften har russerne måttet indkøbe motorer fra det japanske firma Saito, ligesom radiosystemet, der sætter dronen i stand til at være forbundet til operatørerne på jorden, indeholder mindst ti komponenter fra vestlige leverandører.

Orlan-10-dronen er blot et enkelt eksempel på den totale russiske afhængighed af vestlige dele og komponenter, som altså er indkøbt fra firmaer i blandt andet Tyskland, Japan og USA.

På jagt

Stadig mere tyder på, at Rusland ikke kun er i bekneb for elektronik til landets produktion af for eksempel avancerede missilsystemer.

Det lille blå fragtskib kan – i hvert fald potentielt – blive brugt til at transportere mere simple våbensystemer til Rusland. Russernes vanskeligheder med at skaffe våben til at erstatte de voldsomme materielle tab i Ukraine er betydelig, har blandt andet det britiske forsvarsministerium konkluderet.

Allerede i marts 2022 skrev blandt andet The Guardian, at Rusland indkøbte våben fra både Irak og Iran. Nogle blevet fløjet til Rusland, mens andre blev sejlet over Det Kaspiske Hav.

I løbet af de seneste måneder er det flere gange blevet rapporteret, at russiske militære eksperter har besøgt Iran, som har et omfattende droneudviklingsprogram.

Målet skal have været, at indkøbe droner, som kan udstyres med granater og mindre missiler. Rusland har egne dronemodeller, men har fået mange skudt ned over Ukraine og lider under vestlige sanktioner, som gør, at man har fået sværere ved at skaffe dele til produktionen af mere avancerede droner.

CNN og The Wall Street Journal har rapporteret, at Rusland netop nu har et antal soldater under træning og uddannelse i Iran, hvor de skal lære at benytte de iranske droner, som altså angiveligt er blevet indkøbt.

På rygteplanet meldes Rusland også interesseret i at købe artilleri fra Nordkorea, ligesom det lukkede land påstås at have erklæret sig villig til at sende både missiler og soldater til Ruslands kamp mod Ukraine.