Tirsdags storstilede politiaktion mod en rapper dømt for blandt andet majestætsfornærmelse har igen fyret op under debatten om ytringsfrihed i et land, der normalt tæller blandt Vesteuropas solide demokratier. Kritikken mod de seneste års retspraksis har bredt sig helt ind i regeringen.
Det er tidligt tirsdag morgen. Et større antal salatfade har slået jernring om universitetsbygningen, og kl. 6.30 går 20 urobetjente i fuld kampudrustning i aktion.
Målet for den talstærke politioperation er ikke terrorister eller andre voldsparate forbrydere. Eller for den sags skyld en oppositionspolitiker i et autoritært regime.
Betjentene er mødt op for at arrestere rapperen Pablo Hasél, der har søgt tilflugt på universitetet i den østspanske by Lleida, hvor en gruppe studerende forsøger at forhindre anholdelsen af ham.
Og da sympatisørerne en times tid senere én efter én er blevet båret væk, kører politiet væk med Hasél, så han kan komme i gang med at afsone en ni måneder lang fængselsdom for blandt andet majestætsfornærmelse og ringeagt over for ordensmagten.
Dommen afsagt ved Spaniens særlige kriminalret er eksekveret. Men det vil næppe sætte en stopper for den hidsige debat om ytringsfrihedens grænser i et land, der normalt tæller blandt Vesteuropas solide demokratier.
Pablo Haséls tekster og tweets er ganske vist ikke for sarte sjæle.
I et af de numre, der ligger til grund for dommen, viderebringer rapperen rygter om, at ekskong Juan Carlos mishandler dronning Sofia. Samt at det ikke var en ulykke, da den tidligere monark som 17-årig dræbte sin yngre broder med et angiveligt vådeskud.
Hasél beskylder i en række tweets politiet for tortur og andre former for overgreb. Og i en tidligere betinget dom, der har været med til at udløse den aktuelle fængselsstraf, blev han i 2004 dømt for at hylde medlemmer af de nu opløste terrororganisationer ETA og GRAPO.
Det er synspunkter, som kan diskuteres. Men er det i et demokrati statens opgave at forfølge dem med straffeloven i hånden? Under alle omstændigheder er det langt fra første gang, det sker.
En anden rapper, Valtònyc, flygtede for et par år siden ud af Spanien for at undgå fængsel for lignende forseelser, og Belgien har siden nægtet at udlevere ham.
Skuespilleren Willy Toledo blev anklaget for blasfemi, da han på Facebook skrev: »Jeg vil skide på Gud, og jeg har stadig lort nok tilbage til også at skide på Jomfru Maria.«
En sag, der nåede lagt op i systemet, før tiltalen blev frafaldet.
Sådan kunne man fortsætte, og det bliver ikke ved med at gå, mener ikke blot borgerretsorganisationer men også vicepremierminister Pablo Iglesias.
Iglesías, der leder venstrepartiet Podemos, betegnede forleden det spanske folkestyre som »ufuldstændigt« med henvisning til blandt andet Hasél-sagen.
Ministerkollegaen Carmen Calvo fra socialdemokratiske PSOE svarede prompte igen ved udnævne Spanien til et »grandísima democracia«, der er »et af verdens mest solide«.
Hvilket dog ikke har forhindret, at en enig regering i sidste uge foreslog ændringer i den såkaldte »mundkurvelov«, der siden vedtagelsen i 2015 har ført til en række kontroversielle sager.
Det kommer ikke Pablo Hasél til gode i denne omgang, men kan måske redde ham fra at ryge ind og ruske tremmer igen. For rapperen har ikke tænkt sig at skrue ned for retorikken.
»Kampen fortsætter. Død over den fascistiske stat,« råbte Hasél efter arrestationen tirsdag formiddag, inden politiet kørte ham væk.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.
