UWC Atlantic College er ikke en klassisk eliteskole. Elever fra hele verden udvælges i en anonymiseret proces. Fem procent af dem er flygtninge fra krigsramte områder. Og såvel naturbeskyttelse som socialt hjælpearbejde er en del af det pædagogiske projekt.
Et »Hippiehogwards«, som Daily Mail med henvisning til Harry Potter-bøgerne sarkastisk kalder skolen, hvortil man med god social samvittighed og uden ballade kan sende sin 15-årige tronfølger. Det troede i hvert fald Felipe 6. I stedet er det skandaleombruste spanske kongehus røget ud i endnu en shitstorm.
Ganske vist har de spanske medier pligtskyldigt berettet om alle de politisk korrekte fortræffeligheder, siden hoffet onsdag meddelte, hvor kronprinsesse Leonor skal tilbringe de to kommende skoleår:
Om det alternative pensum, der blandt andet omfatter tai-chi og tibetansk litteratur. Samt om indkvarteringen på sovesale uden kongelige privilegier.
Men samtidig har de, ikke overraskende, især hæftet sig ved én væsentlig detalje. Prisen for Leonors »efterskoleophold« på Atlantic College, der ligger bedårende smukt ud til havet i det sydlige Wales, løber op i 67.000 britiske pund eller cirka 570.000 kroner.
Studieafgift svarer til gennemsnitlig årsløn
Er godt en halv million kroner mange penge at investere i to års uddannelse af Spaniens kommende regent? Det kommer helt an på, hvordan man regner det ud, og hvad man sammenligner med.
Eksempelvis skulle en gennemsnitligt aflønnet spanier bruge hver en euro af sin årsindkomst for at kunne betale for opholdet.
Og ser man på, hvor meget Felipe 6.s undersåtter selv har råd til at bruge på uddannelsen af deres børn, er forskellen enorm. Selvom posten fylder stadig mere i de spanske familiebudgetter, ligger gennemsnittet i kronprinsessens aldersklasse på 778 euro eller små 6.000 kroner om året.
Dertil kan man indvende, at der jo nu engang er forskel på folk. Samt at det må være op til den spanske kongefamilie selv at bestemme, hvordan den vil bruge sin apanage, der finansierer skoleopholdet i Wales.
For år tilbage ville ingen andre end rødglødende republikanere da heller ikke have hæftet sig ved udgiften.
Men siden det i 2012 blev afsløret, at ekskong Juan Carlos midt under finanskrisens hårdeste fase var taget på elefantjagt med sin dansk-tyske elskerinde, har plejer været død, når det handler om spaniernes forhold til deres kongehus.
Det regner, hvor det allerede er vådt
I 2014 overlod Juan Carlos klogeligt tronen til Felipe 6., men det har ikke stoppet skandalerne.
Siden er den nuværende konges svoger, Iñaki Urdangarin, blevet idømt en fængselsstraf for økonomisk kriminalitet. Og skamløsheden nåede et foreløbigt højdepunkt, da ekskongen sidste år bosatte sig i Abu Dhabi på »flugt« fra en sag om mulige returkommissioner og et groft skattesvig, som han har erkendt.
Sammenlignet med farfarens synderegister er sagen om Leonors noget pebrede ophold på Hippiehogwards en bagatel.
Problemet er, at det – udtrykt med et godt, spansk mundheld – regner, hvor der allerede er vådt. Mange spanieres tålmodighed med kongehuset er ganske enkelt brugt op. Og det hjælper ikke på sagen, at der samtidig er opstået uforudsete komplikationer.
Da det statslige TVE onsdag berettede om kronprinsessens udenlandske skoleophold, havde en vittig sjæl i nyhedsbjælken skrevet: »Leonor forlader Spanien, ligesom sin farfar.«
Han blev få timer senere fyret på gråt papir. Og så begyndte en hidsig debat om, hvorvidt den måske nok upassende formulering retfærdiggjorde, at man i ansættelsesmæssig forstand henrettede den skyldige ved daggry.
Bernat Barrachina tager afskedigelsen med godt humør. »Jeg er blevet fyret, ligesom Leonors farfar,« skriver han over en video, hvor Juan Carlos undskylder sin famøse elefantjagt i Botswana.
»Sådan skal hun nok blive en god spanier«
Eksempelvis betegnede vicepremierminister Pablo Iglesias fyringen som et »overgreb«, og hans parti, Podemos, har afkrævet TVEs topchef en forklaring på, om hun havde været udsat for pres fra kongehuset.
Det venstreorienterede protestparti har også, når det handler om selve opholdet, ført an i forargelsen. Men det betyder ikke, at debatten kan afskrives som et forsøg på at score et par billige republikanske point.
Spaniernes støtte til monarkiet svinger alt efter den redaktionelle linje hos de medier, der bestiller meningsmålingerne.
Men de fleste viser, at der i store dele af landet samt blandt de unge er klart flertal for en republik. Og formanden for de spanske filosofilæreres forening står næppe alene med sin opfattelse af kongefamilien skolevalg.
»Det siger alt om Spaniens monarki, at man sender tronfølgeren til Wales for at studere på en dyr eliteskole, under et udenlandsk system og på et fremmed sprog. Sådan skal hun nok blive uddannet til at være en god spansk borger,« siger Enrique Mesa sarkastisk til Infolibre.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
