Pave Frans har tigget og bedt Vladimir Putin fra det første skud blev løsnet og adskillige gange siden: »Stop nu dig selv, stop nu al denne brutalitet«.
Men lige meget har det hjulpet. Den russiske præsident har ikke engang svaret på pavens anmodning om et besøg i Moskva, hvor de to, ansigt til ansigt, kunne mødes og tale om fred.
Alligevel vægrer kirkelederen sig ved at placere hele ansvaret for krigen i Kreml. Og mens østeuropæiske katolikker raser, jubler alverdens »putinister« over den uventede støtte fra Vatikanet.
Det er nemlig, insisterer Frans i et stort interview med den italienske avis Corriere della Sera, vigtigt at forstå baggrunden for den russiske aggression.
»NATO har længe stået og gøet ved porten til Rusland,« fastslår paven med henvisning til den vestlige forsvarsalliances udvidelser mod øst og tilføjer:
»Jeg kan ikke sige, om denne vrede (hos Putin, red.) bevidst er blevet fremprovokeret, men den er formentlig blevet hjulpet på vej.«
Vil hellere besøge Moskva end Kyiv
Frans har også en idé om, hvem der efter al sandsynlighed har haft en intrigant finger med i forspillet til krigen.
»En ting er oplagt: Denne krig bliver – ligesom alle andre krige – brugt til at afprøve de våben, vi har produceret. Handlen med våben er en skandale, som få tør gå op imod,« tordner paven og tilføjer:
»Derfor har jeg også svært ved – med den information, jeg råder over – at afgøre, om det er retfærdigt at bevæbne ukrainerne.«
Det er samme tvivl, som får paven til i første omgang at afvise et besøg i Kyiv, hvortil stats- og regeringsledere fra en lang række lande ellers er valfartet gennem de seneste uger.
»Jeg føler, at jeg kan gøre mere nytte ved først at rejse til Moskva for at mødes med Putin,« siger Frans med henvisning til, at kun den russiske leder kan stoppe krigen.
Men foreløbig bliver han som nævnt ignoreret af Kreml, og patriarken for den russiskortodokse kirke er ikke til megen hjælp, erkender Frans:
»Da jeg forleden talte med Kirill, brugte han halvdelen af tiden på at oplæse argumenter for krigen. Så sagde jeg til ham: Broder, vi er præster, vi må ikke bruge politikernes sprog, vi skal tale Jesus ord.«
Bekvemmelighedspacifister
Men det er lige det. I hvert fald ville det være synd at sige, at ret mange opfatter pavens egne udtalelser i interviewet med Corriere della Sera som apolitisk forkyndelse.
I Polen, der er Ukraines vigtigste allierede i Europa, er landets mange katolikker rasende over, hvad de – med kommentatoren Tomasz Terlikowskis ord – ser som »dramatisk naivitet og verdensfjernhed«.
Omvendt er interviewet blevet vel modtaget i Kreml, og hjemme i Italien kan en af Frans' hidtil mest uforsonlige fjender nu slet ikke få nok af ham.
»Han er den eneste statsmand, der taler om fred, mens politikere i både i øst og vest kun taler om våben,« siger Matteo Salvini, der som indenrigsminister i 2018-2019 lå i ordkrig med paven om migrationspolitikken.
Lederen af den højrenationale Lega har de seneste måneder kæmpet med at finde balancen mellem en folkestemning til fordel for Ukraine og sit nære forhold til Kreml.
Og han har, ligesom andre af Italiens mange Putin-venlige stemmer, med kyshånd grebet muligheden for at springe ud som bekvemmelighedspacifist med pavelig velsignelse.
»Kun ved at følge det lys, Den Hellige Fader bærer, kan vi komme frelst ud af det mørke, vi befinder os midt i,« proklamerer Salvini.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.
