Lavrov gav den gas under medløberinterview. Nu er et vigtigt og hidtil neutralt land rasende

Efter et spørgsmål om »afnazificeringen« af Ukraine gik Ruslands udenrigsminister i gang med at udbrede sig om Hitlers jødiske blod. Det har fået Israel, der ellers forsøger at holde sig gode venner med Kreml, op i det røde felt.

Valget af Italien var langt fra tilfældigt, da Sergej Lavrov søndag gav sit første interview til et vestligt medie, siden Rusland invaderede Ukraine.

Italienske tv-stationer har under hele krigen givet masser af taletid til Putin-venlige stemmer stort set uden at sige dem imod, og Lavrovs optræden i programmet »Zona Bianca« var ingen undtagelse. Men måske det næsten blev for meget af det gode.

I hvert fald fik den russiske udenrigsminister under interviewet lagt sig ud med et vigtigt land, der indtil nu har forholdt sig neutralt.

Hvis Lavrov lod sig rive med af den gode stemning, er der ikke noget at sige til det.

Det fortæller alt om den hyggelige tone, at værten, Giuseppe Brindisi, da interviewet var slut, ønskede Lavrov »fortsat god arbejdslyst«.

Forinden havde Brindisi imidlertid forsigtigt spurgt, hvordan Ruslands påståede »afnazificering« af Ukraine hænger sammen med den omstændighed, at landets præsident Volodymyr Zelenskyj er jøde.

Lavrovs svar har de seneste dage fremprovokeret alt andet end gemytlige relationer.

»Racisme af den mest usle slags«

»Hvis jeg ikke husker forkert, havde også Hitler jødiske rødder, så det har ingen som helst betydning,« fastslog den russiske udenrigsminister om Zelenskyjs etnicitet og tilføjede, som om det ikke var nok:

»Som kloge jødiske folk selv udtrykker det, er de værste antisemitter ofte netop jøder.«

Den mildest talt alternative udlægning af omstændighederne i forbindelse med Nazitysklands udryddelse af seks millioner jøder har i sagens natur vakt både opsigt og bestyrtelse.

Især i et land, som Rusland ellers ikke umiddelbart har nogen interesse i at fornærme og genere.

»Disse løgne skal give jøderne selv skylden for en af historiens værste forbrydelser og frikende undertrykkerne,« lød det mandag fra Israels premierminister Naftali Bennett, der tilføjede:

»Ingen af vore dages krige er Holocaust eller så meget som ligner Holocaust.«

Den israelske udenrigsminister, Yair Lapid, fordømte Lavrovs udtalelser som »racisme af den mest usle slags, der anklager jøderne selv for antisemitisme«.

Lapid oplyste desuden, at han har indkaldt Ruslands ambassadør i Israel til en kammeratlig samtale for at protestere mod en »utilgivelig og frygtelig historisk fejl«.

Nu går den ikke længere for Israel

Den skarpe reaktion ligner et opgør med Israels hidtidige forsøg på så vidt muligt ikke at vælge side i krigen mellem Rusland og Ukraine.

Hensynet til den komplekse situation i Syrien, hvor Rusland er massivt militært til stede, har længe vejet tungt hos regeringen i Jerusalem og fået den til at holde lav profil.

De israelske ledere har måske nok fordømt krigsforbrydelser, men det er sket i så generelle vendinger som muligt af frygt for russiske repressalier i nabolandet.

Og Bennett har sørget for også at kritisere ukrainerne, når de sammenlignede den aktuelle krigs massakrer med 1930erne og 1940ernes jødeudryddelser.

Den israelske premierminister Naftali Bennett, der her ses sammen præsident Vladimir Putin i oktober sidste år, forsøgte op til krigen at mægle mellem Rusland og Ukraine og har siden forsøgt at holde sig neutral. Evgeny Biyatov/AP/Ritzau Scanpix

Men nu går den ikke længere, mener The Jerusalem Post.

»Selvom det er uklogt af Israel at gøre Ruslands Vladimir Putin til sin fjende, har landet også en interesse i at stå sammen med de vestlige demokratier og den frie verden,« skriver avisen i en analyse og fortsætter:

»Under alle omstændigheder har Lavrovs ord gjort det umuligt for Israel at forblive neutral.«

»Utålelig propaganda« eller ytringsfrihed?

De kommende dage vil vise, om det mellemøstlige land nu mere aktivt vil støtte Ukraine og tage del i sanktionerne mod Rusland.

I mellemtiden blander fordømmelserne af den russiske udenrigsminister sig i Italien med skammen over at have lagt sendetid til at udbasunere udtalelserne.

»De er absurde, og det, han sagde om Hitler, er direkte gement,« snerrer premierminister Mario Draghi, der samtidig beklager, at interviewet med Lavrov foregik som en »enetale uden modsigelser«.

Som Berlingske forleden fortalte, befinder Italien sig i forvejen midt i en ophedet debat om især tv-kanalernes flittige brug af russiskvenlige kommentatorer.

Giorgia Meloni, der leder det højrenationale parti Fratelli d'Italia, forsvarer interviewet med den russiske udenrigsminister. Det har gjort italienerne klogere på krigen i Ukraine, mener hun. Fabio Frustaci/EPA/Ritzau Scanpix

Og det politiske pres for at stoppe, hvad den socialdemokratiske leder Enrico Letta betegner som »utålelig antiukrainsk propaganda«, vil næppe blive mindre efter Lavrovs show.

Men ikke alle er enige. Interviewet fandt sted på en kanal ejet af tidligere premierminister Silvio Berlusconis mediekonglomerat Mediaset, og flere højrefløjsledere advarer mod censur.

»Det (Lavrovs udtalelser, red.) er skammelig russisk propaganda, men det er ikke Mediasets ansvar,« siger Giorgia Meloni fra det højrenationale Fratelli d'Italia og fortsætter:

»Hvis italienerne efter dette lidt bedre forstår, hvorfor det er nødvendigt at forsvare Ukraine, er det faktisk også takket være presse- og ytringsfriheden.«

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa