Det er svært at forstå Nadana Fridrikhsons ord som andet end en direkte trussel.
»Hvis Vesten fortsætter med at sende våben til Ukraine, vil det være en opfordring til terrorhandlinger,« fastslog den russiske journalist, da hun i torsdags deltog i et debatprogram på den italienske tv-kanal La7.
Og hvorfor skal åbenlyse Putin-støtter egentlig have ubegrænset taletid midt under en blodig krig, hvor Italien støtter den anden part?
Spørgsmålet om, hvordan medierne håndterer dækningen og debatten i forbindelse med Ukraine-krigen, diskuteres intenst i hele Europa, også i Danmark.
Grænserne mellem ytringsfrihed og censur og legitime synspunkter overfor desinformation er udfordret over alt på kontinentet.
Men få andre steder kan man høre en journalist, der – som Nadana Fridrikhson – arbejder for et medie ejet af det russiske forsvarsministerium, give Ukraine skylden for massakren i Butja. På både privat og offentligt tv.
Samtidig er hun blot én blandt flere flittigt brugte »putinister«. Og nu opfordrer Commissione de Vigilanza – en kontrolinstans, der holder øje med statslige Rai – til som minimum at gribe ind mod de offentlige medier.
En trussel mod statens sikkerhed?
»Det handler ikke om censur, men om ansvarlighed. I en tragisk situation som denne kan man ikke bare høre alle parter i sagen,« siger Andrea Romano fra Partito Democratico til den spanske avis El Pais og fortsætter:
»Det ville være, som hvis man i et program om Holocaust interviewede et offer og Goebbels (den nazistiske propagandaminister. red.) på lige fod.«
Ifølge det socialdemokratiske parlamentsmedlem bruger det russiske regime og præsident Vladimir Putin aktivt journalister som Nadana Fridrikhson til at sprede desinformation i vestlige lande.
Og nu har han sammen med et flertal i Commissione de Vigilanza bedt parlamentets særlige sikkerhedsudvalg, der står for kontakten med Italiens efterretningstjenester, gå ind i sagen.
»Vi vil have dem til at vurdere, om brugen af disse personer i tv's debatprogrammer udgør en trussel mod statens sikkerhed,« forklarer Andrea Romano.
»Vi er journalister, ikke embedsmænd«
Nadana Fridrikhson benægter, at hun fungerer som agent for regimet i Kreml.
»Jeg er blot en journalist, der gør sit job, men som nu bliver mistænkeliggjort og udsat for censur,« siger hun til La Stampa – hvorefter hun i øvrigt igen får spalteplads til at forsvare sit syn på begivenhederne i Ukraine.
Også italienske journalister er imidlertid bekymrede for, hvad de ser som et angreb på den redaktionelle frihed.
Den geopolitiske ekspert Alessandro Orsini har mistet sit honorar som fast deltager i debatprogrammet »Carta Bianca« på grund af sine prorussiske synspunkter.
Bianca Berlinguer, der er vært for Rai-3-programmet »Carta Bianca«, har allerede set sig tvunget til at droppe honoraret til en prorussisk debatdeltager efter politisk pres.
»Men der bør være plads til alle meninger i offentligt tv. Og under alle omstændigheder skal det være journalister og ikke politikere, der afgør, hvor grænserne går,« siger hun til El País.
Corrado Formigli, der leder det prestigefyldte program »Piazza Pulita« på private La7, er enig.
»Det må være op til os selv at definere de presseetiske regler for, hvem vi kan bruge som gæster,« siger den erfarne vært og spørger:
»Hvis jeg i morgen kunne få Putin eller Lavrov (den russiske udenrigsminister. red.) med i mit program, skulle jeg så lade være med at invitere dem, fordi de er russere? Vi er journalister, ikke embedsmænd.«
