Pandemien fik Ann Kate Øhrstrøm til at forfølge sin drøm: »Jeg tror slet ikke, at vi kommer hjem igen, når her er så rart«

Da coronavirussen for godt et år siden lukkede Europa ned, stod Ann Kate Øhrstrøm og hendes kæreste pludselig over for et af de valg, der kan være med til at ændre livet.

De havde tilbragt et par vintermåneder på Gran Canaria. Og hvad nu: Tilbage til et mørkt, knuget Danmark eller blive på ubestemt tid på den også nedlukkede men i det mindste solbeskinnede ø?

De valgte at blive. Kæresten, der var hjemme på besøg, kom med det sidste fly sydpå. Og den beslutning viste sig at være helt rigtig.

»Det her er jo en drøm, der begyndte for mange år siden. Og der tog vi så og sagde, at så er det nu,« fortæller Ann Kate Øhrstrøm over telefonen fra den lille by Puerto Rico på Gran Canarias sydkyst og fortsætter:

»Pandemien hjalp os med at tage springet. Også fordi vi hurtigt blev enige om, at den ikke bare var kommet for at forsvinde igen over en nat. Vi tror, at den kommer til at vare længe, så vi er glade for vores valg.«

Masser af sol og fremme på beatet

Ann Kate Øhrstrøm har gennem 18 år haft en succesfuld karriere med network marketing og coaching. Et job, hun i princippet kan udføre hvor som helst i verden. Så arbejdsmæssigt er der intet nyt under solen.

Men solen er der. Hele tiden. Den stråler gavmildt året rundt. Og det permanente sommerklima ved De Kanariske Øers sydvendte kyster er da også hovedattraktionen for den danske erhvervskvinde.

»Samtidig er luften rigtig god ligesom i Danmark. Gran Canaria er overskuelig og overkommelig. Her er roligt, det er safe. Her er masser af skandinaver at snakke med, hvis man har lyst til det,« forklarer Ann Kate Øhrstrøm og tilføjer:

»Og selvom det er en ø, så er den alligevel ret meget fremme på beatet.«

Det sidste er nok så vigtigt for det paradoksale boom, som ikke blot Gran Canaria men også de øvrige kanariske øer oplever i disse måneder.

For Ann Kate Øhrstrøm og hendes kæreste er langtfra de eneste nordeuropæere, som animeret af pandemien har valgt at slå sig ned og arbejde fra den spanske øgruppe.

Vækst på 15-20 procent om måneden

Det begyndte allerede for nogle år siden. De såkaldte urban nomads, der har gjort deres arbejdsliv til en rejse med ophold af varierende længde, fik hurtigt smag for øerne.

Både Gran Canarias hovedby, Las Palmas, og Santa Cruz på den anden store ø Tenerife har længe ligget godt placeret på Nomad Lists ranking over de mest populære steder.

»Men efter at pandemien brød ud, er det hele eksploderet. Vi vokser for øjeblikket med 15-20 procent om måneden,« fortæller Ana Sánchez fra Repeople – et firma, der leverer serviceydelser og bygger netværk for de såkaldte remote workers eller fjernarbejdere.

Nedlukninger og restriktioner har gjort fjernarbejde til normen snarere end undtagelsen. Og hvorfor sidde og knokle hjemme i en ofte mikroskopisk og hundedyr storbylejlighed, når man kan udføre sit job lige så godt fra et mere behageligt sted.

»Santa Cruz og Las Palmas er fuldt ud på niveau med andre større europæiske byer, men samtidig har de strand. Vi har en utrolig varieret natur lige uden for døren. Og man kan let hoppe rundt mellem øerne, som indbyrdes er ret forskellige,« forklarer Ana Sánchez og tilføjer:

»Og så gør det heller ikke noget, at vi hele tiden har haft smitten under kontrol sammenlignet med mange andre steder i Europa.«

Pas på, New York

De Kanariske Øers naturlige og klimamæssige fortrin er ikke nogen nyhed. Det er dem, der hvert år tiltrækker op mod ti millioner turister og dermed genererer en tredjedel af øernes økonomi.

Det gabende hul, som den underdrejede masseturisme har efterladt, kan fjernarbejderne naturligvis ikke hverken halvt eller helt fylde ud. Men at de med deres som regel høje købekraft og uddannelsesniveau er særdeles værdifulde for øerne, er gået op for myndighederne.

Eksempelvis Repeople af blevet rekrutteret til at deltage i den kanariske regionalregerings arbejde med at tiltrække 30.000 fjernarbejdere i løbet af de kommende fem år.

»Arbejdslivet er under voldsom forandring. Vi behøver ikke længere at sidde lænket til et kontor. Store globale virksomheder er i gang med at indføre fjernarbejde. Og hvorfor sidde i New York, når man kan være her,« spørger Ana Sánchez.

Andre øgrupper som Kap Verde arbejder med en lignende strategi. Men De Kanariske Øer har en stor fordel. De er som en del af Spanien EU-territorium. En omstændighed, der er vigtig for Ann Kate Øhrstrøm.

»Da jeg begyndte at drømme om og planlægge at bosætte mig et andet sted, var det vigtigste, at der ikke skulle være nogen slanger eller andre farlige dyr på spil,« siger hun med et grin og fortsætter:

»Samtidig er der flere gode ting ved at vælge EU – adgang til lægehjælp, folkepension til sin tid. Også når man sagtens kan finde et dejligt og sådan lidt safe-safe sted, selvom det ligger 3.000-4.000 kilometer hjemmefra.«

»Gode historier får folk til at tænke«

Den danske erhvervskvinde er til gengæld ikke helt enig med Ana Sánchez fra Repeople i, at øernes serviceniveau er på højde med eksempelvis Danmarks – i hvert tilfælde ikke uden for de større byer.

Der er stadig lige lovlig »meget mañana-mañana, man skal igennem, når man eksempelvis skal lave bankforretninger eller have indregistreret sin bil«.

»Men hvis vi vil bo her, må vi være tålmodige,« siger Ann Kate Øhrstrøm og minder om, at de lokale har mange andre gode sider:

»De er meget åbne og tolerante over for fremmede. Man føler sig meget velkommen, og det er et stort plus ved at bo her.«

Blandt andet derfor giver visionen om også på længere sigt at gøre De Kanariske Øer til et internationalt kraftcenter for fjernarbejde god mening, vurderer hun.

»Det kan jeg sagtens forestille mig. Det er en god historie, og gode historier får folk til at tænke nyt. Vi ser det jo også mere generelt med pandemien. Mange flere bliver selvstændige og får gode ideer. Så selvom corona er dårligt, er det også godt for noget,« fastslår Ann Kate Øhrstrøm.

Selv har hun og kæresten ingen planer om at forlade deres lille paradis på Gran Canarias sydkyst, heller ikke når pandemien kommer under kontrol, og normaliteten vender tilbage.

»Lige nu tror jeg slet ikke, at vi kommer hjem igen, når her er så rart. Og hvis vi skal videre, så tror jeg bare, at vi skal prøve noget nyt, for nu har vi taget springet. Alt det derhjemme – det har vi jo prøvet, det kender vi jo godt.«