Østlige rivaler går efter dansk førsteplads: Rusland ser gyldne muligheder i minkstop

På den anden side af Østersøen står avlere klar til at udvide deres produktion, når danske minkfarme lukker endegyldigt ned i de kommende måneder. Finlands største pelsvirksomhed udvider medarbejderstaben, og i Rusland glæder man sig til at øge eksporten »uden en stærk konkurrent«.

Også i Grækenland er mink på flere avlsgårde slået ned efter smitte. Men Danmark står næsten alene med sin nedlukning af hele produktionen, og det åbner muligheder for andre. Dimitris Tosidis/EPA/Ritzau Scanpix

Stemningen er vred og sørgmodig blandt danske minkavlere, der i de kommende måneder skal lukke endegyldigt ned for produktionen.

Også i udlandet vækker den danske regerings beslutning stærke følelser. Men i flere lande er der nærmere tale om forventningsfuld glæde.