I nogle favelaer trues beboerne via højttalere med repressalier, hvis de går uden mundbind. I andre slumbebyggelser indskærper ophængte skilte, at dans og grillfester er forbudt. Ikke overraskende i et Brasilien, hvor antallet af dødsofre for pandemien i den forløbne uge satte en ny og uhyggelig rekord med 4.195 døde på et døgn.
Det usædvanlige består i, at det er lokale narkobander, der håndhæver forholdsreglerne i de tæt befolkede områder. Og hvis selv de kriminelle er mobiliseret, må alle mand være på dæk i verdens p.t. hårdest ramte land, skulle man tro. Dette er på ingen måde tilfældet.
Tværtimod synes smittekurvernes himmelflugt og såvel hjemlige som internationale eksperters advarsler om, at pandemien er ude af kontrol, kun at opildne præsident Jair Bolsonaro yderligere.
Den højrenationale leder har under hele pandemien ikke blot nægtet at tage landsdækkende forholdsregler, men også aktivt bekæmpet delstaternes initiativer.
Senest er den brasilianske rigsadvokat blevet fyret, fordi han nægtede at medvirke til præsidentens forsøg på ad rettens vej at forhindre regionale nedlukninger i påsken.
Brasiliens nu 340.000 dødsofre gør tilsyneladende ikke større indtryk på præsidenten. Et tabstal, der i værste fald risikerer at nå op 600.000 i løbet af de kommende måneder, vurderer eksperter.
Bolsonaros »biologiske Fukushima«
»Lad os ikke græde over spildt mælk. Folk dør desværre under pandemier. Det sker overalt i verden og ikke kun her,« sagde Bolsonaro onsdag under et pressemøde, da han blev bedt om en kommentar til de rekordhøje dødstal, og han tilføjede:
»Sagen er, at pandemien bliver brugt politisk. Det handler ikke om at overvinde virussen, men om forsøg på at vælte præsidenten.«
Det er rigtigt, at det »biologiske Fukushima« – som videnskabsmanden Miguel Nicolelis med henvisning til den katastrofale ulykke på et japansk atomkraftværk i 2011 kalder situationen i Brasilien – slider på Bolsonaros popularitet forud for næste års præsidentvalg.
Kritikken kommer dog langtfra kun fra brasilianere med en indenrigspolitisk dagsorden. Også i andre sydamerikanske lande fordømmes den brasilianske præsidents »uansvarlige og negationistiske opførsel«.
»Bolsonaro har formået at omdanne Brasilien til et gigantisk helvede,« skrev den tidligere colombianske præsident Ernesto Samper forleden harmdirrende på Twitter.
Vaccinerer massivt i grænseområder
Problemet for en række stadig mere bekymrede nabolande er, at infernoet truer med at sprede sig massivt ud over grænserne.
Både Colombia og Uruguay har ændret prioriteringen i deres vaccinationsprogrammer af frygt for P.1-varianten af virussen, der menes at stå bag forværringen af pandemien i Brasilien.
De to lande vaccinerer nu massivt i grænseområderne i forsøg på at skabe et »epidemiologisk skjold«, som en uruguayansk ekspert udtrykker det over for The Guardian.
»Vi har allerede konstateret enkelte tilfælde, og hvis P.1-varianten først vinder fodfæste hos os, bliver vi nødt til at lukke stort set alting ned,« siger han.
Også Venezuela og Argentina tager deres forholdsregler under en til tider voldsom kritik af Bolsonaro, der ifølge den venezuelanske præsident, Nicolas Maduro, udgør en »trussel mod hele verden«.
Frygt for nye varianter
Har Hugo Chávez' internationalt isolerede og uglesete efterfølger i denne sag ret?
Risikerer Bolsonaros håndtering af pandemien at underminere ikke blot Sydamerikas men også resten af klodens nu årelange kamp mod den nye coronavirus?
Den brasilianske præsident kan naturligvis ikke stilles direkte til ansvar for P.1-varianten, der er mindst lige så smittefarlig som den britiske variant, og som tilsyneladende er i stand til i nogen grad at undslippe vaccinernes beskyttelsesmekanismer.
Men ville den være opstået – formentlig i regnskovsmillionbyen Manaus – hvis de brasilianske myndigheder mere aktivt havde inddæmmet pandemien?
Næppe, mener mikrobiologen Natalia Pasternak.
»Det er den manglende kontrol med pandemien, som har skabt varianten. Og flere er på vej, for det er, hvad der sker, når man lader virussen reproducere sig frit,« siger hun til CNN og tilføjer:
»Dermed vokser også sandsynligheden for, at der opstår en variant, som helt kan undslippe vaccinerne. Det ville være usædvanligt, men ikke umuligt.«
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
