Præsident Jair Bolsonaros søn, Eduardo, har kun foragt tilovers for de tilhængere af Donald Trump, der i begyndelsen af januar stormede USAs kongres. Ikke fordi de forsøgte at løbe det amerikanske demokrati over ende, men fordi det mislykkedes for dem.
»Bedre organiseret og ordentligt bevæbnet kunne de have fremsat krav og dræbt alle de politikere, de hader. Det var ynkeligt,« vurderede Eduardo Bolsonaro, der er også er parlamentsmedlem og en af sin fars nærmeste rådgivere, forleden.
En »analyse«, der lyder så meget desto mere ildevarslende efter de seneste ugers begivenheder i Brasilien, hvor en række udskiftninger i regeringen og i den øverste militære ledelse vækker bekymring.
»Tropiske Trump«, som de internationale medier har døbt Jair Bolsonaro, er presset på flere fronter. Og er han i gang med at forberede en plan B ved udsigten til et stadig mere sandsynligt nederlag ved næste års præsidentvalg?
Konstitutionelle kvababbelser
Kuprygterne har taget fart, efter at Bolsonaro i forrige uge tvang sin forsvarsminister, general Fernando Azevedo e Silva, til at trække sig tilbage.
Generalen bemærkede kryptisk i sin afskedsbegæring, at han på den centrale post havde sørget for at »sikre de væbnede styrkers forfatningsmæssige rolle«.
I modsætning til hvem? Og var det derfor, at han var blevet fyret?
De spørgsmål hang stadig i luften, da cheferne for de tre værn efter et angivelig dramatisk møde med den nye minister samme dag også nedlagde deres hverv.
I mellemtiden havde Bolsonaro udskiftet yderligere fem ministre samt skaffet sig af med rigsadvokaten.
Var Bolsonaro i gang med at sætte et nyt hold med 100 procent loyale medlemmer og uden konstitutionelle kvababbelser, hvis det skulle blive nødvendigt?
Det ser sådan ud, mener blandt andre politologen Thiago Rodrigues, der minder om, at Bolsonaro, når han er presset, ofte reagerer »følelsesladet og hysterisk«.
Undersøgelse for »passivt folkemord«
Og Bolsonaro er presset. Den brasilianske højesteret gav torsdag senatet ordre om at indlede en undersøgelse af præsidentens ansvar i forbindelse med coronaviruspandemien, der alene i marts har kostet godt 66.000 menneskeliv.
Kritikere tøver ikke med at betegne Bolsonaros hårdnakkede afvisning af at lukke landet ned som »passivt folkemord«, og senatsundersøgelsen kan meget vel munde ud i en rigsretssag.
Læg dertil, at Bolsonaros popularitet er i frit fald.
Samt at de centrumhøjrekræfter, der bragte ham til magten, angiveligt er på udkik efter en mindre kontroversiel kandidat af frygt for, at brasilianerne i raseri over håndteringen af pandemien skal give comeback til venstrefløjsikonet Lula da Silva.
Den tidligere præsident, der igen kan stille op, efter at højesteretten annullerede hans korruptionsdom, stormer frem i meningsmålingerne.
En plan B kan med andre ord før eller siden blive nødvendig. Og Bolsonaro, der blev smidt ud af militæret, efter at han havde truet med at placere bomber som led i en lønkonflikt, vil i givet fald næppe ryste på hånden.
Det kan blive dramatisk og tragisk, men det bliver givetvis ikke »ynkeligt«.
Martin Tønner er Berlingske Tidendes korrespondent i Sydeuropa
