Overalt i Europa begynder vaccinationen mod covid-19 i denne weekend. Det er en god og længe ventet nyhed, men der vil gå mange måneder, inden tilstrækkelig mange er immuniseret. I mellemtiden risikerer hundredtusinder at blive syge med risiko for at dø.
Det er i forhold til dette nervepirrende intermezzo, at ny britisk forskning giver håb. For i bedste fald vil læger allerede fra foråret råde over et nyt våben, mens vi venter på, at flokimmunitet skal stoppe pandemien.
De første ti testpersoner fik kort før jul et skud af en ny antistof-cocktail i forbindelse med et forsøg ledet af forskere fra University College London Hospitals NHS Trust (UCLH).
Testpersonerne har som kontaktpersoner til covid-19-patienter alle været udsat for virussen, og hvis forskerne har ret, vil medicinen forhindre dem i selv at udvikle sygdommen eller som minimum sikre et mildt forløb.
»Vi ved, at denne antistofkombination kan sætte virussen ud af spillet. Vi håber derfor, at indsprøjtningerne kan give øjeblikkelig beskyttelse mod covid-19 hos personer, der har været udsat for smitte,« siger forsøgsleder Catherine Houlihan til BBC og tilføjer over for The Guardian:
»Det ville være et spændende nyt våben i vores arsenal i kampen mod den frygtelige virus.«
Præcisionsvåben
Forsøgslederen understreger, at den nye medicin ikke skal ses som et alternativ til de egentlige vacciner – blandt andet fordi den bliver dyr og formentlig vil koste et par hundrede britiske pund pr. dosis, hvilket svarer til godt og vel 1.600 kroner.
Ideen er at anvende antistofindsprøjtningerne som et »præcisionsvåben«, der kan bryde smittekæder og forhindre større udbrud i grupper og på steder, hvor virussen hidtil har kunnet boltre sig, når den først var kommet indenfor.
Det gælder eksempelvis blandt beboere og personale på plejehjem, på hospitaler og blandt universitetsstuderende, der ofte bor og lever tæt sammen.
I løbet af de kommende uger håber forskerne at kunne rekruttere 1.000 testpersoner, og såfremt medicinen viser sig effektiv og sikker, kan den være klar til brug i april eller måske allerede i marts.
Teknik virker mod andre sygdomme
Det er det svensk-britiske medicinalfirma AstraZeneca – der i øvrigt også står bag en af vaccinerne – som har udviklet den nye medicin. Den består af en kombination af såkaldt monoklonale antistoffer, der er udviklet på laboratorie og kendt under betegnelsen AZD7442.
Ifølge Catherine Houlihan har en lignende teknik vist sig effektiv over for infektionssygdomme som rabies og skoldkopper.
En verdensomspændende og danskledet undersøgelse af en anden kombination af antistoffer, LY-CoV555, viste for nylig, at behandlingen med præparatet ikke havde nogen effekt på patienternes sygdomsforløb og overlevelseschancer.
»Det er selvfølgelig ærgerligt, at det ikke har virket, som vi havde håbet, men det er ikke alle eksperimenter, der virker første gang,« sagde Jens Lundgren fra Rigshospitalet, der stod i spidsen for undersøgelsen, til Ritzau og tilføjede.
»Derfor er opgaven at finde ud af, hvad vi kan lære af det, så vi kan komme et skridt videre og få en anden type antistofbehandling til at virke.«
Det sker måske nu.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
