Hvad har litterær analsex at gøre med pensionsreformer og Frankrigs kreditværdighed?
Meget lidt, skulle man mene – eller, måske, i hvert fald håbe.
Når sammenhængen ikke desto mindre diskuteres indædt, skyldes det en passage i finansminister Bruno Le Maires nye roman, hvor antydningens kunst mildest talt glimrer ved sit fravær.
»Fugue américaine« (Amerikansk fuga), der udkom lørdag, har egentlig klassisk musik og den russisk-amerikanske pianist Vladimir Horowitz som omdrejningspunkt.
Men det er beskrivelserne af forholdet mellem en af romanens hovedpersoner og hans lidenskabelige elskerinde, som har startet en ophidset diskussion.
For tager Le Maire sig blot et velfortjent frikvarter fra ministeransvaret, når han med »vovet klarhed« – som en venlig kritiker udtrykker det – udlever sin litterære passion?
Eller afslører det – ifølge mange andre – vulgære sprog snarere en total mangel på ikke blot talent, men også situationsfornemmelse hos en af Frankrigs mest magtfulde mænd?
Som endnu et vidnesbyrd om, at præsident Emmanuel Macron og hans regering lever i en boble – uden kontakt med den jævne franskmands problemer og bekymringer.
»Brun bule« og »store bryster«
Det er navnlig en passage i romanen, som har fået de sociale medier til at eksplodere i et festfyrværkeri af forargelse, sarkasme og hån.
»Hun vendte ryggen til mig, smed sig på sengen og viste mig sin anus' brune bule: 'Kommer du, Oskar? Jeg er udvidet som aldrig før',« skriver Le Maire.
Et andet sted på samme side får læseren forklaret, hvordan elskerinden holder af at trække op i blusen og vise sine bryster:
»Har du set, hvor store de er i dag? Har du set det, Oskar?«
Hvorefter romanens fortæller »tog hende, hylende ord som almindelig anstændighed forbyder mig at notere i denne beretning«.
SoMe-brugere og 1. maj-demonstranters ordspil på finansministerens fornavn og hans farvetro beskrivelse af elskerindens bagerste kropsåbning vil næppe blive glemt foreløbig.
Men det er næsten mere ondt, når forfatteren Nicolas Mathieu på Instagram rewriter de kontroversielle afsnit, så de giver bedre mening for historien og dybde til dens personer.
»Ingen grænser for foragt«
»Fugue américaine« er Bruno Le Maires anden roman, og han er desuden forfatter til en række faglitterære bøger.
Skriveriet giver ro og en følelse af frihed, som han ikke kan undvære, har finansministeren forklaret.
Og mens andre vælger at bruge fritiden på en fodboldkamp eller en tur i teateret, føler han sig i sin gode ret til at sætte sig til tasterne.
Ifølge arbejdsminister Olivier Dussopt viser kollegaens forfatterskab desuden, at »vi bag vores ministerjakkesæt faktisk er personer med følelser«.
Omend han erkender, at de erotiske passager »kalder på et smil«.
Uden for regeringens rækker er forståelsen for Le Maires dobbeltjobberi til gengæld minimal.
»Inflationen eksploderer. Millioner har knap råd til mad og kæmper mod en pensionsreform,« raser Thomas Portes, der er parlamentsmedlem for venstrepartiet La France, på Twitter og tilføjer:
»Imens skriver Le Maire romaner. Der er ingen grænser for deres foragt.«
Partikammeraten Francois Ruffin noterer sig, ligesom mange andre, at vurderingsbureauet Fitch nedjusterede Frankrigs kreditværdighed præcis samtidig med udgivelsen af finansministerens bog.
»I den situation burde han ikke bruge så meget som et minut på at skrive bøger i stedet for at bekæmpe inflationen,« siger venstrefløjspolitikeren til BFMTV.
Brød, cirkus og lummer litteratur
Men det handler ikke kun om tid, pointerer Ruffin og minder om, at affæren er regeringens anden »erotiske« skandale på mindre end en måned.
I begyndelsen af april poserede Marlène Schiappa, der er statssekretær med ansvar for sociale forhold og solidaritet, på forsiden af Playboy.
Schiappa optrådte kun svøbt i et hvidt klæde, der dog dækkede hendes tilsyneladende nøgne krop relativt tækkeligt til.
Forsiden, der blev til i forbindelse med et interview, udløste en reprimande fra premierminister Élisabeth Borne, men nu er den altså gal igen.
Det er, som om hverken Macrons ministre eller præsidenten selv har indset, hvor alvorlig en politisk og social krise Frankrig befinder sig i.
Allerede i det antikke Rom krævede borgerne ganske vist såvel brød som cirkus af deres magthavere.
Men har de også, mens inflation æder købekraften op, brug for lummer finansministerlitteratur og magasinforsider med halvnøgne statssekretærer?
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
