Det er sådan en historie, som Europas største tabloidavis elsker at fortælle. Når det gælder den slags halvkvædede viser om de ekstremt magtfulde og deres påståede synderegister, ved tyskerne, at de kan finde detaljerne i Bild. Uden filter.
Indtil videre holder avisen dog mund om Julian Reichelt. Selvom han i en eksplosiv mulig »metoo-sag står over for anklager om mobning og brug af sin magt som chef til at intimidere praktikanter, frivillige og unge kvindelige ansatte.