Messerschmidt har tordnet mod EUs vaccinemangel – men i efteråret afviste DF at give flere penge til at købe dem

EUs vaccineindkøb har fået en hård medfart af danske politikere over en bred kam. Få har været mere ubarmhjertige i kritikken end Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. Han har kaldt unionens indkøb for skandaløst og amatøragtigt, men da Europa-Kommissionen i efteråret bad medlemslandene om flere penge til at købe, stemte Dansk Folkeparti imod. Morten Messerschmidt afviser kritik og fastslår, at det var finansieringen, DF stemte imod.

Morten Messerschmidt er ikke tilfreds med EUs indkøb af vacciner, men da Europa-Kommissionen tilbage i efteråret bad om flere penge til at købe vacciner for, stemte Dansk Folkeparti imod. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Det var, tordnede Morten Messerschmidt, et udtryk for en »helt vild amatørisme«, da det kort før jul stod klart, at EU ikke havde købt nok vacciner fra Pfizer/BioNTech, den første og mest lovende vaccine, som blev godkendt til brug i Europa.

Det var kort før jul, og det var ved at dæmre for de europæiske befolkninger og politikere, at EU halsede efter i vaccinekapløbet.

USA, Storbritannien, Canada og Israel var alle lidt foran; de havde godkendt vaccinerne hurtigere, og de havde købt større mængder hos Pfizer/BioNTech end EU, som havde forfulgt en strategi om at sprede risikoen og købe op hos flere forskellige vaccineproducenter.

Efter nytår fortsatte Morten Messerschmidt uforfærdet sin kritik af EU, denne gang i Avisen Danmark, hvor han i et debatindlæg kaldte EUs vaccineprogram for en »skandale« og konkluderede, »at medlemskabet af EU absolut ikke altid er i danskernes interesse. Måske snarere tværtimod – medlemskabet risikerer bogstaveligt talt at koste adskillige danskere livet i den kommende tid. Så slemt står det faktisk til«, skrev Dansk Folkepartis næstformand.

En nærgranskning af EUs indkøb og strategier, som flere danske medier, herunder Berlingske, har foretaget de seneste dage, viser dog, at det var medlemslandene, som dikterede EUs strategi, ligesom det var de nationale regeringer, som gav Europa-Kommissionen et relativt begrænset budget at købe ind for.

Nej til flere penge

Som udgangspunkt havde Europa-Kommissionen lidt flere end to milliarder euro at købe vacciner for, beløbet blev hævet undervejs, hvor medlemslandene trådte til og føjede yderligere 750 millioner euro til budgettet, men havde Dansk Folkeparti fået sin vilje, havde Danmark ikke støttet vaccineprogrammet med flere penge.

Det fremgår af referater fra Europaudvalget, Folketingets EU-udvalg, hvor regeringen løbende sikrer sig sit parlamentariske flertal på Christiansborg til beslutninger i Bruxelles.

Den 1. september modtog udvalgets medlemmer, heriblandt Morten Messerschmidt, et notat fra Finansministeriet, hvoraf det fremgik, at Europa-Kommissionen bad om flere penge til at købe vacciner for.

»Det øgede betalingsniveau har til formål at understøtte EUs vaccineopkøb på vegne af alle medlemslande,« hed det i notatet, hvoraf det også fremgik, at pengene fra medlemslandene skulle »øge hastigheden og produktionen af succesfulde vacciner«.

GRAFIK

Vaccinationskalender

Sundhedsstyrelsen forventer, at alle personer, der er i særlig risiko, personale i sundheds- og plejesektoren samt samfundskritiske funktioner vil være blevet tilbudt vaccination inden april måned i år. Forventningen er at kunne begynde at tilbyde vaccination til den øvrige befolkning i slutningen af foråret eller starten af sommeren.

Foruden penge til vaccineprogrammet bad Europa-Kommissionen også medlemslandene om flere midler til en række fonde, som sammenfattet bidrog til at holde hånden under trængte økonomier på tværs af medlemslandene. Ekstraregningen til den danske regering lød på i alt 889 millioner kroner, fremgår det af notatet.

Et bredt flertal i udvalget endte med at stemme for, og kun to partier sagde nej: Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti.

Den kendsgerning får Dansk Folkepartis kritik af EUs indkøb til at »klinge hult«, mener Jens Joel, Socialdemokratiets EU-ordfører.

»Man siger nej til, at EU kan købe flere vacciner, og så kritiserer man EU bagefter. Det er godt, der var et bredt flertal, som fokuserede på at hjælpe,« mener Jens Joel.

Uenige i finansiering

Ifølge Morten Messerschmidt undlod Dansk Folkeparti at stemme for, fordi man ikke var enig i regeringens oplæg til finansiering af merudgiften.

»Det var ikke, fordi vi var imod budgettet, det var, fordi vi var imod finansieringen. Regeringen ville sende flere penge for at finansiere det, hvor vores opfattelse var, at man skulle finde penge i det eksisterende budget,« siger Morten Messerschmidt.

Det fremgår dog af førnævnte notat, at den socialdemokratiske regering dengang lagde »vægt på, at merudgifterne i videst muligt omfang finansieres via omprioriteringer frem for merbidrag fra medlemslandene«, som der står i notatet.

Det var dog, mener Morten Messerschmidt, »ikke skarpt nok«.

Men vi har altså en situation, hvor Europa-Kommissionen i efteråret kommer og siger, at vi har brug for flere penge, hvis vi skal købe flere vacciner, og det siger I nej til. Og nu, fire måneder senere, mener du, at det er for dårligt, EU ikke har købt flere. Kæden virker til at være hoppet af et sted?

»Overhovedet ikke. Regeringen kommer og siger, at man i videst muligt omfang vil finde pengene inden for budgettet. Vi synes ikke, det var en skarp nok formulering – vi ønskede en formulering, hvor det fremgik, at pengene skulle findes inden for budgettet, og at der ikke skulle sendes flere penge.«

Burde I ikke have opfattet indkøbet af vacciner som en emergency, koste hvad det vil, og vige fra jeres sædvanlige linje om ikke at sende flere penge til Bruxelles?

»Vi har en meget principiel tilgang til EUs pengeforvaltning, og det er, at Danmark i forvejen bidrager og sender alt for mange penge afsted. Så uanset hvor gode initiativer der kommer fra EU-systemet, så skal det finansieres af de penge, vi allerede sender afsted.«

Du har i din kritik antydet, at Danmark ville have stået sig bedre, hvis vi købte på egen hånd. Hvorfor?

»Jeg tror, vi ville have været i stand til som nation at købe hurtigere og købe de mængder, vi har brug for, i stedet for at stå med hatten i hånden og vente på, at kommissionen køber for os.«

Lande som Norge og Island, som står uden for samarbejdet, har netop bedt EU om at købe ind for sig – hvilke lande mener du, vi kunne lære noget af ellers?

»Jeg vil meget gerne se, hvordan andre mindre lande har ageret i den her situation. Jeg køber ikke argumentet om, at verden kun kan fungere, hvis man er medlem af EU. Danmark er et uhyre velrenommeret og velfungerende land, og jeg er sikker på, at Moderna og BioNTech gerne ville have solgt til os.«

EU har siden i sommer købt flere end 2,2 milliarder doser vaccine fordelt på seks forskellige producenter. Foreløbig er to vacciner blevet godkendt til brug, mens forventningen er, at den næste, Oxford/AstraZenecas kandidat, kan blive godkendt i løbet af den kommende måned.

De danske sundhedsmyndigheder forventer i øjeblikket, at alle danskere, som ønsker det, vil være vaccineret ved udgangen af juni.

Michael Alsen er Berlingskes korrespondent i Bruxelles