På den ene side af gaden plasker turisterne sorgløst rundt i poolen på det femstjernede hotels tagterrasse.
På den anden side af samme gade må den lokale familie svede i en lummer lejlighed – uden andre muligheder for at forfriske sig end et lynhurtigt brusebad med hvad, der måtte være tilbage af vand i rørene.
Endnu er skrækscenariet ikke blevet virkelighed, men hvis det ikke snart begynder at regne i Barcelona og i resten af Catalonien – længe og i rigelige mængder – er det kun et spørgsmål om tid.
Vinteren har været knastør i den nordøstspanske region – ligesom i resten af Sydeuropa.
Vandstanden i de opstemmede søer er så lav, at sædvanligvis oversvømmede landsbyer flere steder er kommet til syne, mens reserverne begrænser sig til 27 procent af kapaciteten.
En kritisk situation i begyndelsen af sommerhalvåret, der allerede i marts tvang selvstyreregeringen til at indføre restriktioner.
Blandt dem var oprindelig et totalforbud mod at fylde vand i swimmingpoolen, men i sidste øjeblik blev blandt andet hoteller og campingpladser undtaget.
Og så var fanden løs igen i de seneste års giftige debat om, hvor velkomne turister er i Catalonien og, i særdeleshed, Barcelona.
Turisterne er tilbage – på godt og ondt
Efter de seneste års timeout har byen i påskedagene været lige så fyldt med besøgende som før pandemien.
Turistbranchen er henrykt.
Hotellerne har været tæt på fuld belægning, og kun de færreste var rejst afsted på sparebudget, selvom inflationen har presset priserne markant i vejret.
I en region, hvor turismen tegner sig for 12 procent af BNP og 14 procent af beskæftigelsen, er det noget, der kan mærkes.
Men sammen med de solhungrende hovedsagelig nordeuropæiske besøgende er også besværet med deres massive tilstedeværelse vendt tilbage.
Ramblas-strøget og andre centrale af Barcelona er igen lige så ufremkommelige, som kødranden ved strandene er monumental.
Selv i højtbeliggende udkantskvarterer klager lokale over, at yngre turister forvandler områderne omkring udsigtspunkter til en festivalplads.
Og som om det ikke alt sammen var nok, er der samtidig spørgsmålet om det sparsomme vand.
»Turismen er et frådende rovdyr«
Ifølge en beregning foretaget af den kommunale tænketank Barcelona Regional står byens hoteller for 12 procent af det samlede vandforbrug.
Og det kræver ikke færre end fem gange så meget vand at holde gæster på de mest eksklusive af dem kørende set i forhold til en barcelonesisk gennemsnitsborger.
»Turismen er som et rovdyr, der kaster sig frådende over de sparsomme ressourcer,« siger Dante Maschio fra organisationen Aigua és Vida – Vand er liv – til avisen El País.
Han er ligesom andre repræsentanter for Barcelona-områdets interesseorganisationer overbevist om, at det sidst på sommeren bliver nødvendigt i perioder at lukke helt for vandet, hvis tørken fortsætter.
Vil den hos mange barcelonesere allerede dybe modvilje mod turisterne eksplodere, hvis hotellerne bliver fritaget for eventuelle totalstop for vandforsyningen?
Og vil de besøgende fortsætte med at strømme til den populære ferieby, hvis ikke de kan tage et brusebad, når de kommer sent tilbage fra en dag på stranden?
Der er lagt i kakkelovnen til en i mere end en forstand varm sommer i Barcelona.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa og bosat i Barcelona
