Det er næsten ikke til at holde ud at tænke på:
En ud af to, som ender med at tage livet af sig selv, søger lægehjælp i måneden forinden, uden at dødsfaren bliver opdaget.
Mange af tragedierne kunne givetvis undgås, hvis læger tog et enkelt – men også lidt ugleset – redskab i brug, når de skal vurdere, hvor galt det står til med depressive patienter.
»Når vi møder dem på skadestuer eller i konsultationer, skal vi vænne os til at stille et helt enkelt spørgsmål,« siger den franske psykiater og søvnforsker Pierre Geoffroy til Berlingske:
»Vi skal spørge dem, hvordan de drømmer. For når depressive patienter begynder at have mareridt, er det en klar advarsel om, at en selvmordskrise er på vej.«
Pierre Geoffroy har sammen med en gruppe kolleger udspurgt patienter, der netop havde været igennem en krise, om deres drømme. Og resultaterne er klare.
Fire ud af fem havde haft onde drømme i månederne forinden.
For lidt over halvdelen var der tale om så voldsomme mareridt, at det vækkede dem. 22,5 procent havde drømt, at de forsøgte at tage deres eget liv.
»En meget klar sammenhæng«
Pierre Geoffroy understreger, at onde drømme og mareridt ikke i sig selv udgør en risiko for selvmord.
Det er, når de optræder i forbindelse med psykiske lidelser som især depression, at det bliver farligt. Men det gør det så til gengæld også.
Den franske undersøgelse er gennemført blandt patienter i en psykiatrisk akutmodtagelse, der umiddelbart forinden havde forsøgt at begå selvmord eller havde været tæt på at gøre det.
Patienter, der endnu havde krisen i smertelig klar erindring, og som derfor kunne give et usædvanligt præcist billede af forløbet op til den.
»Når 80 procent af dem fortæller, at de har haft onde drømme, viser det en meget klar sammenhæng,« forklarer Pierre Geoffroy, der tilknyttet Hôpital Bichat-Claude-Bernard i Paris.
Søvnforskeren og hans kolleger har været i stand til at kortlægge, at drømmene i perioden op til selvmordskrisen bliver stadig mere ubehagelige.
Og det er her, at undersøgelsens resultater for alvor kan hjælpe med at forebygge et fænomen, der ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, årligt koster 700.000 mennesker livet på verdensplan.
Lugter lidt af Freud og Woody Allen
De første onde drømme begynder i gennemsnit allerede 111 dage inden krisen.
80 dage forinden melder de deciderede mareridt sig, og 45 dage før er intensiteten steget til drømme, hvor patienterne forsøger at tage eget liv.
»Ikke mindre end en fjerdedel af dem drømmer om selvmord på et tidspunkt, hvor vi endnu har over en måned til at gribe ind med behandling,« siger Pierre Geoffroy.
Dette vil dog kræve, at læger er opmærksomme på drømmenes advarselssignaler, og det er kun yderst sjældent tilfældet i dag.
Tværtimod findes der en vis modvilje mod at anvende et redskab, der lugter lidt af populærvidenskab og Woody Allen-film.
»Jeg tror ikke, at ret mange psykiatere og psykologer bruger drømme i deres daglige praksis, fordi de forbinder det med freudiansk psykoanalyse og drømmetydning,« siger Pierre Geoffroy og tilføjer:
»Men i dette tilfælde handler det jo ikke om at grave i patienternes ubevidste fortrængninger af fortiden – det er en helt anden tilgang.«
Undersøgelse er et wakeupcall
Den franske undersøgelse står ikke alene, men er den mest vidtgående af en række gennem de seneste år, der alle peger i samme retning.
Og selvom masser af forskning endnu venter – eksempelvis en mere detaljeret kortlægning af de varslende drømmes indhold – håber Pierre Geoffroy, at hans og kollegernes arbejde kan fungere som et wakeupcall.
»Generelt er vi virkelig dårlige til at forhindre selvmord, selvom kriserne er relativt lette at behandle, hvis blot vi opdager dem i tide,« sukker den franske psykiater og fortsætter:
»Vi har manglet gode, kliniske forebyggelsesredskaber.«
I hvert fald ind til nu. For måske er det mange gange nok at stille et helt enkelt spørgsmål:
Hvordan er dine drømme?
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
