Det hænder jo, at venner og bekendte indimellem viser interesse for en korrespondents tilværelse i Bruxelles, og da det er velkendt, at det belgiske bureaukrati er noget for sig, hænder det også, at interessen starter der: Er det virkelig så slemt?
Ja, svarer jeg, og så fortæller jeg om sidste efterår, da jeg skulle fragte en sofa små tre kilometer fra ét sted i Bruxelles til et andet.
Del: