»Nej,« svarede Mette Frederiksen, og så sagde hun »nej« seks gange til.
»Nej, nej, nej, nej, nej, nej.«
Spørgsmålet lød, om hun ikke mente, at vi står midt i en historisk krise for EU, og den opfattelse havde den danske statsminister altså ikke:
»Vi står i en historisk krise på grund af corona, og det skal vi nok få håndteret,« sagde hun til den fremmødte presse i en lille militærlufthavn lidt uden for Bruxelles, hvor hun landede i statens Challenger-fly fredag morgen.
Forinden havde statsministeren, der blev gift i onsdags, lagt et billede på det sociale medie Instagram, hvor hun jokede med, at hun nu var på vej på »bryllupsrejse« i Bruxelles.
Humøret var med andre ord højt, da statsministeren fredag ankom til den belgiske hovedstad for at tage hul på et ekstraordinært topmøde, som af andre statsledere, iagttagere og diplomater er blevet kaldt historisk og afgørende.
Dagsordenen vil efterhånden være velkendt for de fleste: EUs 27 regeringschefer skal diskutere rammerne for unionens næste syvårige budget og den økonomiske genopretningspakke, som skal holde hånden under medlemslandenes økonomier, der alle er sat hårdt tilbage af coronavirussen.
Mange uenigheder
Andre var mere pessimistiske end den danske statsminister. Angela Merkel, den tyske forbundskansler, lød ikke som én, der regnede med, at en aftale kunne nås i løbet af weekenden.
»Uenighederne er stadig meget store, så jeg kan ikke forudsige, om vi vil opnå et resultat denne gang. Det ville være ønskværdigt, men vi er også nødt til at være realistiske,« sagde hun ved sin ankomst til mødet.
Mark Rutte, den hollandske statsminister, gik skridtet videre og satte odds på: Der var under 50 procents sandsynlighed for en aftale på dette møde, estimerede han.
Topmødet er det første fysiske møde siden februar, og reelt har der været forberedelser til det siden det tidlige forår, hvor det stod klart, at pandemien nok var en akut sundhedskrise, men at de økonomiske efterskælv risikerede at forvolde endnu større og længerevarende skade.
Selv om der har været afholdt en række virtuelle topmøder under krisen, har der i diplomatiske kredse hele tiden hersket enighed om, at det var nødvendigt at samle regeringscheferne fysisk, såfremt man skulle nå til enighed om en aftale om både budgettet og genopretningsfonden.
Fredagen gik – som ventet – med, at regeringscheferne præsenterede deres positioner og ønsker i plenum, og herefter fulgte de bilaterale samtaler, hvor diplomatiet for alvor kommer på arbejde.
Det er her, Charles Michel, den belgiske formand for Det Europæiske Råd, skal finde ud af, hvor meget de enkelte medlemslande vil give sig – og hvad de er til salg for – inden han i løbet af weekenden vil præsentere et nyt bud på en kompromistekst.
Uenighederne er mange og velkendte:
Danmark har – i alliance med Holland, Østrig og Sverige – markeret sig som sparebanden, den restriktive gruppe, der vil have et mindre EU-budget og en mindre genopretningsfond, hvor midler skal udbetales som lån, der skal betales tilbage.
Over for dem står lande som Frankrig, Italien, Spanien og Portugal, der er fortalere for et større budget og for en genopretningsfond, hvor penge uddeles uden krav om tilbagebetaling.
Holland og Ungarn
I løbet af den seneste uge har det derudover stået stadig mere klart, at Ungarn og Holland – i skikkelse af henholdsvis Viktor Orbán og Mark Rutte – kommer til at spille en hovedrolle ved topmødet.
Viktor Orbán har med vanlig sans for dramatik gjort gældende, at han ikke vil stemme for hverken budget eller genopretningsfond, med mindre EU sløjfer sin undersøgelse, der skal afgøre, om østlandet overholder alle demokratiske spilleregler, og som ultimativt kan ende med at fratage Ungarn dets stemmeret.
Derudover har han også krævet, at man sløjfer den såkaldte retsstatsmekanisme, som EU gerne vil indføre, og som skal tillade Bruxelles at tilbageholde midler til medlemslande, hvis landene ikke overholder basale retsstatsprincipper.
Mark Rutte har for sin del stået fast på, at alle penge fra genopretningsfonden skal følges af reformkrav, og at det i sidste ende skal være regeringscheferne, som godkender udbetalingerne.
»Det her er en armlægning, hvor vi har forskellige interesser,« som Mette Frederiksen opsummerede fredag morgen.
Hvordan den armlægning kommer til at forløbe, tør ingen stadig gisne om. Allerede nu spekuleres der i, at det kan blive nødvendigt med endnu et topmøde – om to uger – for at få enderne til at mødes.
Michael Alsen er Berlingskes korrespondent i Bruxelles
