Det er 48 timer siden, at statsminister Mette Frederiksen (S) ankom til den belgiske hovedstad, Bruxelles, for at tage hul på det ekstraordinære topmøde, som fra flere sider er blevet kaldt historisk og afgørende.
Siden da har statsministeren forholdt sig tavs i offentligheden, men i dag brød hun endelig tavsheden:
»Topmødet er i fuld gang, og det ser ikke ud til, at det slutter lige foreløbigt. Når alt kommer til alt, så er det udtryk for noget positivt. Nemlig at vi går efter at lande en aftale,« sagde Mette Frederiksen.
Mette Frederiksen fortalte, at det i forbindelse med forhandlingerne »går i Danmarks retning«, og selv om det ifølge statsministeren er svært at gisne om, hvorvidt der kan opnås en aftale, så er hun ikke afvisende over for, at det vil lykkes.
Det skal dog ikke være for enhver pris, understregede statsministeren.
Dansk rabat blev større
Mette Frederiksen løftede søndag formiddag også sløret for, hvad de 27 regeringsledere har brugt de seneste 48 timer på at diskutere.
Efter meget begrænsede fremskridt ved forhandlingerne lørdag, kom der endelig skred i diskussionerne op ad eftermiddagen, da Charles Michel, den belgiske formand for Det Europæiske Råd, præsenterede et nyt kompromisforslag. Her blev der blandt lagt op til at hæve den såkaldte danske rabat fra de nuværende én milliard kroner om året til 1,65 mia.kroner.
Derudover forsøgte Charles Michel også at imødekomme Danmark og de øvrige lande i den såkaldte sparebandes ønsker til genopretningsfonden.
Fonden, som skal sparke gang i den coronasyge europæiske økonomi, har været omdiskuteret fra dag et, fordi der er lagt op til, at trængende medlemslande skulle have lov til at modtage midler fra fonden uden krav om tilbagebetaling.
Danmark, Holland, Sverige, Østrig og senest også Finland har været af den overbevisning, at størstedelen af midlerne fra fonden derimod skulle gives som lån, der altså skal betales tilbage.
I det seneste forslag fra lørdag lagde Charles Michel op til, at balancen skulle være således, at 60 procent af midlerne i genopretningsfonden, der samlet er på svimlende 5.600 mia. kroner, skulle uddeles som tilskud, mens de resterende 40 procent skulle være lån.
Danmark og de øvrige sparelande kæmpede lørdag aften en intens kamp for at få dette reduceret yderligere. Ifølge flere medier resulterede det i, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Tysklands kansler, Angela Merkel, der begge støtter det forslag, der er på bordet, rejste sig brat og forlod et bilateralt møde med Charles Michel og Mark Rutte, den hollandske statsminister, sent lørdag aften.
Mette Frederiksen understregede søndag formiddag for den fremmødte danske presse, at Danmark på trods af uenighederne ingenlunde er ved at male sig op i et hjørne.
»Jeg køber ikke præmissen om, at det, at nogen kæmper for, at det skal foregå økonomisk ansvarligt, hverken er forkert eller noget som helst andet. Det er det rigtige for Europa,« sagde Mette Frederiksen.
Da Berlingskes korrespondent søndag spurgte ind til, hvor langt den procentvise sats for lån skulle ned, undlod Mette Frederiksen at give et klart svar.
»Det er præcis det, vi sidder og forhandler om nu, og det tager jeg altså inde ved bordet,« sagde statsministeren.
EU bør stå fast
Mens det meste af lørdagen altså gik med at diskutere budget og genopretningsfond, skiftede forhandlingerne karakter om aftenen, fortalte Mette Frederiksen.
Her kom de i stedet til at kredse om den såkaldte retsstatsmekanisme, EU gerne vil indføre, og som skal sikre, at Bruxelles kan tilbageholde midler til medlemslande, hvis ikke landene overholder basale retsstatsprincipper.
I den del af forhandlingerne er det blandt andet Ungarns leder, Viktor Orbán, der skaber kurrer på tråden, idet han har gjort det klart, at han ikke vil stemme for hverken budget eller genopretningsfond, medmindre EU sløjfer retsstatsmekanismen.
»Jeg går ud fra, at der på baggrund af en meget lang snak om retsstat og budget kan landes en aftale på en fornuftig måde. Lykkes det, så er det jo kun økonomien, der står tilbage. Der er ikke noget, der er sikkert, og der er jo et par lande, som er meget imod, at vi laver den her kobling mellem grundlæggende værdier og budget, men det er et af de steder, hvor jeg mener, at Europa er nødt til at stå fast,« sagde Mette Frederiksen.
Forhandlingerne er søndag blevet genoptaget klokken 12, og det er forventningen, at Charles Michel inden da har præsenteret parterne for et nyt kompromisforslag.
Om en aftale når at falde på plads søndag, er endnu uvist. Sent lørdag såede Hollands statsminister, Mark Rutte, tvivl om, hvorvidt det kunne lade sig gøre. Samme melding kom fra Tysklands kansler, Angela Merkel, forud for søndagens forhandlinger.
»Jeg kan stadig ikke sige, om vi finder frem til en løsning. Der er masser af velvilje, men også mange meninger. Jeg vil arbejde for det, men måske får vi ikke et resultat i dag,« siger Merkel ifølge nyhedsbureauet AFP.
