Manden med de fem pas: Finsk politi jagter russisk hvidvask i skærgården

Langs Airisto-fjorden titter små bådebroer, verandaer og rødmalede hytter frem mellem fyrretræerne.

Fjorden i den finske skærgård er et yndet turistmål, og turisme var det svar, de lokale fik, når de spurgte de tilrejsende opkøbere om deres planer.

De talte russisk, og nøjedes ikke med at købe en enkelt hytte. De købte et dusin sommerhuse, de købte holme, og de købte hele småøer. De ville bygge kurhoteller og tiltrække turister, forklarede de. Derfor bar deres firma det malende navn Airiston Helmi eller »Airistos Perle«.

De var ikke de første, der kom til egnen med den slags planer, så på overfladen virkede det som en plausibel forklaring. Lige indtil den morgen for to uger siden, da politiet og kystvagtens motorbåde skar sig gennem den blanke fjord i de tidligere morgentimer.

400 personer fra politi, kystvagt og det finske forsvar deltog i den massive operation. 17 ejendomme med tilknytning til Airiston Helmi blev gennemsøgt. Politiet fandt plastiksække med tre millioner euro i kontanter, og de anholdt to personer.

De anholdte er nu sigtet for skattesvig og hvidvask af millioner af euro fra Rusland gennem det finske »turistselskab«, der blev grundlagt af den russiske forretningsmand Pavel Eduardovitj Melnikov. Og det er kun det første spæde skridt i oprulningen af sagen.

Mere end hvidvask

Myndighederne og finske medier har siden lagt nye afgørende brikker til puslespillet. De tyder på, at økonomisk kriminalitet kun var en del af det lyssky firmas aktiviteter i det strategisk vigtige hjørne af Finland.

De 17 ejendomme lignede således ikke kurhoteller, da politiet kom på besøg. I stedet for saunaer og badebroer havde firmaet de seneste år bygget helikopterlandingspladser og store lagerhaller mellem fyrretræerne.

En kælder i en af ejendommene husede avancerede computersystemer, der ikke lignede noget, et turistfirma normalt ville have brug for. Politiet er nu igang med at trawle op mod 200 terabyte data igennem.

Samtidig har den russiske forretningsmand været usædvanligt målrettet i sine opkøb. Et lokalt ægtepar fortæller til den finske TV-kanal YLE, at Pavel Melnikov bød 135.000 euro – en million kroner – mere for deres ejendom end det næsthøjeste bud.

Og måske var der et mønster i det hele, viser en kortlægning fra den finske avis Helsingin Sanomat.

Mange af de 17 ejendomme ligger klos op ad den sejlrende, der forbinder Finland med de strategisk vigtige Ålandsøer. En af ejendommene er nabo til det finske forsvar. Og næsten alle ligger de ved de undersøiske kabler, der kobler det finske internet sammen med resten af verden.

Det vakt mistanke om, at ejendommene kunne være tænkt som lyttestationer og militære støttepunkter i tilfælde af krise eller krig. Ifølge den svenske avis Dagens Nyheter havde firmaet desuden opkøbt aflagte motorbåde fra det finske forsvar.

Sagen er en usædvanligt direkte illustration af sammenhængen mellem hvidvask og sikkerhedspolitik, siger Mika Aaltola, der er forsker og programleder ved det finske udenrigspolitiske institut FIIA.

»Det er især det scenarie, at disse ejendomme kan bruges strategisk, der fik myndighederne til at reagere nu,« siger Mika Aaltola til Berlingske.

Den anden medvirkende faktor er ifølge Aaltola afsløringerne af hvidvask i Danske Banks estiske filial. Sagen har sat massivt fokus på hvidvask i en række lande og ikke mindst i Finland. Danske Bank erhvervede den estiske filial gennem overtagelsen af den finske Sampo Bank i 2006.

»Disse illegale pengestrømme er som oftest forbundet med Rusland og endda den russiske stat. Derfor kan de have mere end et formål,« siger Mika Aaltola.

»Det betyder, at hvis du ønsker at være et loyalt medlem af dette hvidvasknetværk, så skal du vise, at du er villig til at udføre geopolitiske opgaver. For eksempel ved at købe jord på strategisk vigtige steder,« siger han.

En mand med mange pas

De to anholdte i sagen er en 36-årig russisk statsborger, et tidligere bestyrelsesmedlem i firmaet, og en 51-årig estisk statsborger. Deres varetægtsfængsling blev forleden forlænget af en finsk dommer.

Firmaets grundlægger, den 54-årige Pavel Melnikov, er til gengæld på fri fod.

Melnikov er en mand med mange adresser og en buket af nationaliteter. Han ejer en stribe russiske selskaber, er officielt bosat i Ungarn, og hans finske firma var delejet gennem holdingselskaber i Polen, Hongkong og de Britiske Jomfruøer. Selv har han foruden sit russiske pas et maltesisk EU-statsborgerskab, som blev brugt til opkøbene i Finland.

Ifølge den finske avis Ilta-Sanomat er han desuden statsborger i tre caribiske østater: Dominica, Antigua, og staten Saint Kitts og Nevis. Østaterne tilbyder alle statsborgerskab til udlændinge, der investerer tilstrækkeligt store pengebeløb i landet.

Pavel Melnikov hører dog ikke til den eksklusive kreds af Ruslands superrige oligarker. Hans syv virksomheder i Rusland omfatter produktion af vandrør og ventiler. År tilbage var han forretningspartner med den senere sekretariatschef for formanden for det russiske overhus, Sergej Mironov, skriver den russiske oppositionavis Novaja Gaseta.

Hans selskab i Finland var til gengæld – ifølge de finske erhvervsregistre – konstant underskudsgivende. Alligevel købte firmaet ejendomme for 9,2 millioner euro (68 millioner kroner) mellem 2007 og 2014.

Derfor har det vakt kritik, at de finske myndigheder først nu er gået i aktion. Og sagen bør få alarmklokker til at ringe i de øvrige nordiske lande, mener Mika Aaltola.

»Det skelet, der understøtter denne type operationer, er hvidvask. Hvis du kan standse hvidvasken, så kan du eliminere den sikkerhedsmæssige og militære trussel,« siger Mika Aaltola.

Han peger på et prorussisk kupforsøg i balkanlandet Montenegro sidste år som et eksempel på truslen fra et »skyggebanksystem under dække af vores almindelige banker«.

Berlingske har tidligere afdækket, hvordan hvidvaskede penge fra styret i Aserbajdjsan blev brugt til at bestikke europæiske politikere.

Indtil videre efterforskes den finske sag udelukkende som økonomisk kriminalitet.

Den finske forsvarsminister, Jussi Niinistö, har varslet et lovforslag, der vil underlægge udenlandske ejendomskøbere et baggrundstjek.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland