Den litterære genre var mildest talt usædvanlig. I en serie af noveller sendte det stærkt højreorienterede magasin Valeurs actuelles i sommeren 2020 kendte franske politikere tilbage i tiden som fiktive hovedpersoner i historiske begivenheder.

Rødgrønne Danièle Obono, der er født i Gabon, endte i 1700-tallets Afrika. Her blev hun taget som slave, vel at mærke af andre afrikanere, og kunne så gå og tænke lidt over sine antikolonialistiske, woke ideer, indtil hun blev reddet af en fransk missionær.

Et kreativt indlæg i værdidebatten eller ærekrænkende racisme? Det skal en domstol nu afgøre, og retssagen begyndte onsdag under enorm mediebevågenhed.

Obonos partikammerater fra La France insoumise var mødt talstærkt frem. En række antiracistiske grupper og menneskeretsorganisationer deltog som part i sagen.

En række fremtrædende medlemmer af venstrepartiet La France insoumise var mødt frem i retten for at støtte Danièle Obono.
En række fremtrædende medlemmer af venstrepartiet La France insoumise var mødt frem i retten for at støtte Danièle Obono. Bertrand Guay/AFP/Ritzau Scanpix

Også Valeurs actuelles havde mobiliseret sine værdikrigere, heriblandt en tidligere chefredaktør for det satiriske magasin Charlie Hebdo.

Banen var med andre ord kridtet op til en eksplosiv debat om ytringsfrihedens grænser, der varede i mere end ti timer og fortsatte et godt stykke ud på natten.

Selv Le Pens parti tog afstand

Da Valeurs actuelles i august sidste år kom på gaden med »Obono l'Africaine« som slagnummer, var det især novellens illustrationer, der vakte opsigt og forargelse.

Det venstreorienterede medlem af Nationalforsamlingen optrådte topløs og med en lænke om halsen i en serie af tegninger, der vakte vrede blandt politikerkolleger fra hele det politiske spektrum.

Premierminister Jean Castex fordømte »en kvalmende udgivelse«, mens præsident Emmanuel Macron ringede til Danièle Obono for at vise sin solidaritet.

Lederen af organisationen SOS Racisme viser opslaget med de kontroversielle tegninger i et tweet om retssagen mod Valeurs actuelles.

Også en talsmand for Marine Le Pens højrenationale Rassemblement National tog afstand fra »den fornedrende og sårende fremstilling af en af republikkens folkevalgte«.

Valeurs actuelles valgte da også hurtigt at beklage tegningerne og give Danièle Obono en undskyldning. Til gengæld forsvarede magasinet ideen om med novellen at sætte afrikanernes eget ansvar i forbindelse med slavehandel til debat.

»Det er en tabubelagt sandhed, som les indigénistes (antikolonialister, tilhængere af de oprindelige folks rettigheder, red.) nægter at se i øjnene,« sagde medredaktør Tugdual Denis til Le Parisien.

En politisk proces?

Det er den diskussion, Danièle Obono og hendes meningsfæller nu forsøger at kvæle med »en politisk proces«, mener den tidligere Charlie Hebdo-redaktør Philippe Val.

»Dette er et spørgsmål, der hører hjemme i den demokratiske debat, ikke i en retssal,« hævdede journalisten i sit vidneudsagn til fordel for Valeurs actuelles.

Tre ledende medlemmer af magasinets redaktion, der står sigtet i sagen, forsøgte samtidig at skelne mellem Danièle Obono og hendes meninger.

Geoffroy Lejeune, der er chefredaktør for Valeurs actuelles, fastholder, at den sommernovelle, magasinet sidste år bragte med Danièle Obono som hovedperson, ikke er racistisk. Men han erkender også, at han ville være gået anderledes til værks i dag.
Geoffroy Lejeune, der er chefredaktør for Valeurs actuelles, fastholder, at den sommernovelle, magasinet sidste år bragte med Danièle Obono som hovedperson, ikke er racistisk. Men han erkender også, at han ville være gået anderledes til værks i dag. Lionel Bonaventure/AFP/Ritzau Scanpix

Novellen handler ikke om hendes person og slet ikke om hendes race, hævdede de. Det vigtige er i stedet at konfrontere ideerne om antikolonialisme og omvendt racisme mod hvide med den historiske »virkelighed«.

Omend Valeurs actuelles chefredaktør, Geoffroy Lejeune, erkendte, at den debat var kørt af sporet, og at han, hvis tiden kunne spoles tilbage, ville have gjort tingene anderledes.

»De vil reducere mig til mindre end et dyr«

Danièle Obonos politiske standpunkter har adskillige gange givet anledning til polemik. Eksempelvis da hun i 2015 efter terrormassakren på Charlie Hebdo nægtede »at græde« over satiremagasinet.

Men parlamentsmedlemmet afviser, at hun er indigéniste. Novellen udgør i stedet, sagde hun onsdag i retten, et forsøg på at »tilintetgøre mig som politisk person; at reducere mig til mindre end et dyr«.

Agnès Tricoire, der repræsenterer menneskeretsorganisationen LDH, mindede om, at Danièle Obonos navn er nævnt 20 gange i en tekst, der angivelig ikke handler om hendes person.

Den tidligere franske landsholdsspiller Lilian Thuram er et af en række prominente vidner – både for og imod – i sagen mod Valeurs actuelles.
Den tidligere franske landsholdsspiller Lilian Thuram er et af en række prominente vidner – både for og imod – i sagen mod Valeurs actuelles. Bertrand Guay/AFP/Ritzau Scanpix

Advokaten hæftede sig også ved »gentagne referencer til den kvindelige politikers hudfarve« og »sexistiske ringeagtsytringer om hendes fysik«.

»Teksten er en symbolsk voldtægt,« konkluderede Agnès Tricoire.

Den tidligere fodboldstjerne Lilian Thuram, der efter karrieren har engageret sig i kampen mod racisme, sagde det mere ligeud:

»De sendte madame Obono tilbage til Afrika. Det er et typisk eksempel på racistisk diskurs: Hvis du er utilfreds, kan du bare rejse hjem til dig selv,« sagde den franske verdensmester fra 1998.

Anklagemyndigheden er enig og kræver bøder på 1.500 euro til hver af de tre ledende medlemmer af Valeurs actuelles' redaktion for ærekrænkelse af racistisk karakter.

Dommen ventes afsagt i slutningen af september.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa