Uanset hvor lang tid, der kommer til at gå, før Notre Dame i Paris vil være genopbygget, vil de fleste europæere altid kunne huske, hvor de var, da de så flammerne omkring katedralen. Fuldstændigt som europæerne altid vil huske, da Berlinmuren faldt i 1989, og de første Trabier kunne køre ind i friheden.
Hvor Berlin i 1989 udløste håb og overbevisning om, at Europa nu gik en demokratisk »guldalder« i møde, sætter Paris helt anderledes følelser i gang. Hvad vil dog ikke blive det næste, og er Europa på vej ned ad slisken med et styrket Kina, en uforudsigelig Donald Trump og et Storbritannien, der fortvivlet leder efter udgangen?
Del:
