Lukker de svenske politikere øjnene for et dødeligt problem? Imens lever beboere og bandemedlemmer et stadigt farligere liv i forstæderne

Sidste år balancerede Sverige på kanten af endnu et rekordhøjt antal skuddrab i bandemiljøet. Og mens politikerne lovede hårde tiltag, nye straffe og mange nye politifolk, var de bandekriminelle åbenbart ligeglade. Det viser de nye kedelige tal fra Sverige – og denne uge har været grim og blodig.

Blomster, lys og bamser. Stilheden ved mindesmærket for Kebron blev brudt af ordene: »Han var en god dreng.« Den blot 16-årige dreng blev skudt foran en fritidsklub i byen Eskilstuna i efteråret 2020. Tobias Kobborg

Opkaldet om trafikulykken kom til politiets vagtcentral forrige fredag klokken 18.12.

Men i stedet for et rutinebesøg ved en trafikulykke landede de svenske politifolk midt i endnu et voldeligt bandeopgør. Kort efter meddelte myndighederne, at Sverige kunne føje endnu et drabsoffer til statistikken i den årelange bandekrig, der er eskaleret helt ud af kontrol.