Indtil videre holder de dystre forudsigelser stik. Efter en usædvanlig kampagne afviklet i skyggen af Ukraine-krigen og pandemiens – forhåbentlig – sidste bølge vælger mange franskmænd sofaen denne søndag.
Klokken 12.00 havde 25,48 procent stemt. Det er tre procentpoint færre end for fem år siden, da valgdeltagelsen midt på dagen nåede op på 28,54 procent. Og den laveste deltagelse i 20 år.
Holder tendensen på en palmesøndag, hvor mange franskmænd allerede er taget afsted på påskeferie, kan det få afgørende betydning for resultatet, når stemmeoptællingen klokken 20.00 begynder.
Som udgangspunkt og under normale omstændigheder er den lave stemmeprocent især en dårlig nyhed for Marine Le Pen.
Den højrenationale kandidats sympatisører er generelt mindre interesseret i politik end gennemsnittet af franskmænd og har sværere ved at komme op af sofaen end eksempelvis Emmanuel Macrons tilhængere.
Men den afgående præsident, der i forvejen er favorit til at vinde første valgrunde, kan ikke vide sig sikker.
En lav stemmeprocent gør meningsmålingerne mindre præcise og kan føre til overraskelser, som ingen havde forudset.
I 2002 blev 28,4 procent af franskmændene hjemme – det højeste antal sofavælgere, siden det nuværende valgsystem blev indført i 1958.
Dette gav helt sensationelt Marine Le Pens far og forgænger som partileder, Jean-Marie Le Pen, adgang til anden valgrunde på et tidspunkt, hvor den yderste højrefløj endnu var aldeles politisk isoleret.
Dengang var valgdeltagelsen på dette tidspunkt af dagen dog endnu lavere, 21,39 procent.
Had mod Macron, frygt for Le Pen
Midt på dagen havde samtlige kandidater afgivet deres stemme. Bortset fra Emmanuel Macron, der ganske karakteristisk for sin begrænsede deltagelse i valgkampen, først dukkede op efter frokost.
Ingen af dem mælede et ord til de mange ventende journalister, sådan som valgreglerne foreskriver.
Blandt de menige vælgere, som franske medier havde mulighed for at tale med ved stemmestederne, tegnede sig to hovedtendenser.
For det første er modviljen mod Macron efter hans fem år i Élysée-palæet massiv og i nogle tilfælde grænsende til had. Også blandt en række vælgere, der stemte på ham i 2017.
For det andet er mange vælgere mere end nogensinde bange for, at den yderste højrefløj skal komme til magten.
Omfanget og intensiteten af denne frygt kan blive afgørende, hvis andenrundeduellen om 14 dage bliver et returopgør mellem Macron og Marine Le Pen.
Vil centrumvenstrevælgerne i så fald – som der har været tradition for i Frankrig – stemme taktisk på Macron til trods for hans højredrejning gennem de seneste fem år?
Når de to finalister søndag aften er udpeget, vil opmærksomheden samle sig om de tabende kandidaters anbefalinger til deres vælgere forud for anden runde.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
