Krigspræsidenten kunne ikke tæmme sin utålmodighed. »Vi indleder snart offensiven – så er jeg sikker på, at kampflyene kommer bagefter«

Vi kan ikke vente længere. Budskabet fra præsident Zelenskyj til hans nordiske kolleger er entydigt: Nu sætter vi snart gang i offensiven – så kommer flyene nok senere, lyder det fra krigspræsidenten – men så forventer han også, at Vesten leverer.

Statsminister Mette Frederiksen og statslederne fra Island, Norge og Sverige samt Finlands præsident stillede op til fællesbillede med Volodymyr Zelenskyj i præsidentpaladset i Helsinki. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vejen ind til præsidentpaladset er spærret af en stor lastbil i finske militærfarver.

En politimand kigger først ned i mit pas, så op på mit ansigt. »O.k.,« lyder det med en brummen. »Passér.«