Han er 65 år og risikerer sit liv for at forsyne krigerne i Bakhmut: »Jeg kører kun alene og tager aldrig nogen med. Det er for farligt«

Han er medlem af en usynlig hær, der holder Ukraines krig mod Rusland i gang. 65-årige Serhiy gik i krig, da Rusland invaderede Ukraine for et år siden. Nu kører han medicin og mad helt frem til frontlinjen – og han er villig til at give sit liv for opgaven.

»Selvfølgelig bliver jeg skudt på, hver gang jeg kommer trillende i min varevogn. Sådan er det jo, når man er så tæt på fronten. Det vigtigste er, at jeg når frem med forsyningerne til vores soldater.«

Serhiy Zhuk er en 65 år gammel ukrainsk mand med en mission.