Da pave Frans først på måneden besøgte Grækenland, fik han en »julegave«, som han givetvis helst havde været foruden.
Der er under Frans' rejser tradition for, at han tager en uformel snak i flyet med Vatikanets korrespondenter.
Og en spansk journalist benyttede lejligheden til at lange den hellige fader en rapport med 251 nye navne at skrive ind i den katolske kirkes lange synderegister over seksuelle misbrugere af børn.
Rapporten, der er udarbejdet af El País, omfatter overgreb begået af pædofile præster eller lægfolk ansat i katolske skoler i Spanien i perioden fra 1943 til 2018.
Den bygger på 600 henvendelser via e-mail, som avisen har modtaget og efterforsket gennem de seneste tre år.
Lægger man sagerne i materialet sammen med de i forvejen offentliggjorte i medierne, når det samlede antal af kendte pædofiliofre i det store sydeuropæiske land op på 1.237.
Et tal, der harmonerer dårligt med den spanske bispekonferences forsøg på at tale problemerne ned.
Så sent som i november hævdede en talsmand, at der kun er tale om »nogle få og små sager«. Og beklagede sig over et »overdrevet fokus« på den katolske kirke fremfor eksempelvis idrætslivet, hvor overgreb også finder sted.
Vil kirkelederne nu, som El País udtrykker håb om i en leder, følge andre store katolske landes eksempel og igangsætte en uafhængig undersøgelse?
Amerikansk avis som forbillede
Det vil i så fald ikke være første gang, at »den fjerde statsmagt« optræder som en slags folkelig anklager i efterforskningen af den omfattende pædofili i verdens største trossamfund.
Den amerikanske kirkes bestræbelser på at bekæmpe problemet var næppe kommet i gang uden The Boston Globes afsløringer i begyndelsen af 00erne.
Avisens research, der er beskrevet i den Oscar-belønnede film »Spotlight«, påviste ikke blot omfanget af pædofili i den nordlige delstat Massachusetts, men også kirkens systematiske forsøg på at dække over den.
Siden har en række katolske lande foretaget lignende selvransagelser og i nogle tilfældet fået udarbejdet uafhængige rapporter.
Senest nåede en undersøgelse af den franske kirke, der blev offentliggjort i oktober, frem til det chokerende resultat, at omkring 330.000 børn er blevet misbrugt gennem de seneste 70 år.
Og at den spanske kirke ikke, som landets bispekonference indirekte hævder, udgør undtagelsen, der bekræfter reglen om generaliserede pædofile overgreb blandt gejstlige, har længe stået klart.
Rædselsvækkende portræt
Dokumentarserien »Examinación de conciencia« (kan ses på Netflix med den engelske titel »Examination of conscience«) tegnede allerede i 2019 et rædselsvækkende portræt af forholdene i den spanske kirke.
Serien dokumenterer flere tilfælde af fuldbyrdet og årelang voldtægt og viser blandt andet, hvordan et offer mange år senere konfronterer sin plageånd.
Sagen om gymnastiklæreren José Ángel Arregui, der ikke blot forgreb sig på hundredvis af elever men også filmede sine forbrydelser og distribuerede dem som børneporno, bliver oprullet.
Men den mest chokerende scene er måske interviewet, hvor en anden lærer, Joaquín Benítez, fortæller om såvel de overgreb, han selv begik, som dem, han blev udsat for som barn. Alt sammen i kirkeligt regi.
Samt om, hvordan han vidste, at den religiøse orden, der drev hans arbejdsplads, altid i sidste ende ville dække over forbrydelserne.
At det fortsat forholder sig sådan, viser en relativt ny sag, hvor forældrene til en misbrugt dreng løber hovedet mod en mur af udenomssnak og mistænkeliggørelse.
Spansk kirke melder hus forbi
Strategien om at forflytte pædofile præster og lærere på religiøse skoler for at lægge låg på skandalerne er også udbredt i Spanien.
Af samme grund indeholder El País' materiale ikke kun beskrivelser af overgreb, hvoraf mange i løbet af de kommende uger vil blive offentliggjort i artikelform, samt navne på gerningsmænd.
Det omfatter også en liste over foresatte, der kan have dækket over forbrydelserne. Samt en oversigt over højtstående kirkeledere – biskopper og kardinaler – der har haft eller har det overordnede ansvar.
Pave Frans har, ifølge avisens kilder i Vatikanet, overdraget sit eksemplar af rapporten til Troslærekongretationen, der skal supervisere en undersøgelse af beskyldningerne.
Normalt vil det være den spanske bispekonference som i samarbejde med de berørte stifter og religiøse ordner skal gennemføre den.
Men de nationale kirkeledere har tilsyneladende ikke planer om at foretage sig noget. Det er op til Vatikanet, hævder en talsmand, og kritiserer samtidig El País' materiale.
»Det ville være ønskeligt, hvis beskyldningerne var mere velunderbyggede. Deres upræcise karakter gør det vanskeligt at drage brugbare konklusioner i forbindelse med en eventuel undersøgelse,« lyder det blandt andet.
»Vi undersøger ingenting, det er noget svineri«
Hovedparten af de religiøse ordner, der er nævnt i El País' materiale, tager anklagerne anderledes alvorligt.
Flere af dem har de senere år været i mediernes søgelys efter afsløringer af talrige overgreb indenfor deres system af private, religiøse skoler.
»Vi er gået i gang med at finde ud af, hvad der er sket. Vi giver ofrene første prioritet, vi tror på deres vidnesbyrd og stiller os til rådighed for dem,« skriver eksempelvis Los Maristas i en erklæring.
Andre ordener er knap så opsatte på at komme til bunds i beskyldningerne mod deres medlemmer.
»Vi kommer ikke til at undersøge noget. Jeg har aldrig hørt nogen tale dårligt om denne person. Sagen interesserer mig ikke. Det er noget svineri,« siger en ordensleder til El País.
Avisen har, siden den søndag kunne fortælle, at materialet mod de 251 præster og lærere var blevet overdraget til paven, modtaget yderligere 40 henvendelser om overgreb.
