Det skulle være et af de sikreste transportmidler – nu gør omikron det farligere at flyve

På trods af rejserestriktioner, vaccinepas og karantænekrav kommer mindst 50 millioner mennesker til at rejse internationalt i jule- og nytårsdagene. Smitterisikoen har aldrig været så stor som nu.

Årets sidste feriedage bliver nogle af de travleste i verdens lufthavne. Remko De Wall/EPA/Ritzau Scanpix

Da hele verden for halvandet år siden lukkede, og alle fly stod parkerede i lufthavnene, poppede stadig flere studier op.

Flymaskiner var blandt de sikreste steder at opholde sig, lød konklusionen. For her var udluftningen i top og luften ren i modsætning til mange steder på landjorden.