En af nyere tids mest dramatiske og vigtigste politiske forhandlinger har nået sin afslutning, da EU og Storbritannien juleaftensdag er blevet enige om en ny handelsaftale.
Efter flere døgn med intense forhandlinger har parterne bekræftet, at man er blevet enige om aftalen, som træder i kraft 1. januar.
»Vi er endelig nået til enighed, det var en lang og besværlig vej, men vi har fået en god aftale. Det er en fair og balanceret aftale,« sagde Ursula von der Leyen, den tyske kommissionsformand, da hun præsenterede aftalen på et pressemøde torsdag eftermiddag.
»Vi kan endelig putte Brexit bag os, og EU kan bevæge sig fremad igen,« fastslog formanden.
Sent torsdag aften jublede også den britiske premierminister, Boris Johnson, over aftalen på et pressemøde i Downing Street.
»Vi har taget kontrollen tilbage over vores love og skæbne,« sagde Johnson ifølge BBC.
Alle detaljer i aftalen er endnu ikke offentliggjort, men Boris Johnson kalder det »en god aftale for hele Europa«.
Handelsaftalen, der ventes at fylde lidt mere end 2.000 sider, er den sidste store aftale mellem EU og Storbritannien, som skulle forhandles på plads, efter at et snævert flertal af briterne i juni 2016 stemte for at forlade EU. I efteråret 2019 blev parterne enige om rammerne for skilsmisseaftalen, mens den nye handelsaftale dikterer rammerne for samhandel mellem de to i fremtiden.
Med aftalen juleaften er et tumultarisk forhandlingsløb, som formelt har været i gang hele 2020 og uformelt siden sommeren 2016, nu afsluttet, og der vil formentlig blive draget et lettelsens suk i både London og Bruxelles, hvor Brexit har været en konstant usikkerhedsfaktor, som har skygget for andre dagsordener.
Med en handelsaftale på plads mellem parterne er den umiddelbare katastrofe ved et no-deal afværget. I det scenarie ville der være kommet toldsatser på alle varer – helt op til 55 pct. på fødevarer – til stor skade for både europæiske og britiske virksomheder, ligesom der forventeligt ville være opstået kaotiske tilstande ved grænserne mellem Storbritannien og det øvrige Europa.
Fiskeri
Som det allersidste var det fiskeriet, diskussionen om rammerne for europæiske fiskeres adgang til britisk farvand efter 1. januar, som skulle forhandles på plads. Det er uklart, hvad det endelige kompromis lyder på, men der har været gisnet om, at europæiske fiskere i fremtiden må fange 25 pct. mindre i britisk farvand end hidtil.
Ender det sådan, vil det være et stort slag for danske fiskere, vurderer Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.
»Det vil have store konsekvenser, fordi det er store værdier, vi taler om. Et slag på tasken kan være, at vi taler om en tabt kvoteværdi på halvanden milliard,« siger Svend-Erik Andersen med det forbehold, at man ikke kender den endelige aftale endnu.
Ifølge foreningen vil det særligt være i nordvestjyske fiskerbyer som Thyborøn, Hanstholm og Skagen, at man vil mærke konsekvenserne af den nye aftale i form af tabte job.
Et andet bekymrende aspekt ved aftalen er tidsrammen for den nye fiskeaftale. Her har der været gisninger om, at vilkårene for fiskeri i britisk farvand skal genforhandles om fem et halvt år. Det betrygger ikke Svend-Erik Andersen.
»Man har brugt fire og halvt år på at forhandle det her, så hvis det ender med en aftale, som løber fem og halvt år frem, kan man jo nærmest begynde forhandlingerne igen med det samme. Det er stærkt bekymrende,« siger formanden.
»Vores bekymring er, at det er for kort en aftale, som bliver alt for dyr,« sammenfatter Svend-Erik Andersen.
Udsigt til spin
Det følger Brexit-forhandlingernes egen sære logik, at fiskeri skulle blive den allersidste knast, der holdt forhandlere, diplomater og politikere på begge sider af kanalen vågne de sidste nætter op til jul.
Fiskeri fylder forsvindende lidt i britisk såvel som europæisk økonomi, men til gengæld har den symbolpolitisk tyngde, eftersom den britiske premierminister, Boris Johnson, med en vis ret ville kunne erklære, at man har taget ejerskabet over eget farvand igen.
Forventeligt vil Boris Johnson og hans konservative regering den kommende tid forsøge at udråbe sig selv som sejrherrer med aftalen, selvom den efter alt at dømme vil indeholde tilbageløb på en række løfter givet til de britiske vælgere – herunder at Storbritannien ikke længere vil skulle underlægge sig EU-regler.
Selvom handelsaftalen afværger den værste katastrofe, er det værd at bemærke, at der er tale om en begrænset tekst, som forventeligt vil få negative konsekvenser for både europæisk og britisk økonomi på sigt. Den britiske regering har tidligere estimeret, at landets BNP vil skrumpe med 5,2 pct. over de næste 15 år som følge af den begrænsede aftale.
Nok skitserer aftalen rammerne for samhandel mellem parterne i fremtiden, men det vil uanset hvad blive mere besværligt end hidtil, hvorfor almindelig økonomisk teori tilsiger, at der også vil blive mindre af den.
Et spørgsmål om suverænitet
Aftalen vil de kommende dage blive nærgransket af iagttagere og eksperter, og som altid vil djævlen ligge i detaljen. Når forhandlingerne har været besværlige, dramatiske og fastlåste skyldes det, at briterne på én gang har haft et ønske om at genvinde total suverænitet og kontrol og samtidig nyde ubesværet adgang til det indre marked.
EU har for sin del stået fast på, at prisen for den adgang har været at underlægge sig en række EU-regler og standarder. De kommende dage vil afklare, hvordan man har håndteret den udfordring.
Det vil ligeledes blive genstand for interesse, hvordan parterne har tænkt sig at håndtere eventuelle uenigheder, eftersom briterne har forsvoret at ville stå skoleret for en EU-domstol i fremtiden.
Aftalen vil nu skulle godkendes af medlemslandene i EU, af det britiske parlament såvel som Europa-Parlamentet.
Eftersom sidstnævnte har udbedt sig bedre tid til at læse sig gennem aftalen, vil EU efter alt dømme benytte sig af en provisorisk godkendelse, der tillader en midlertidig ikrafttrædelse, hvorefter aftalen formelt vil blive ratificeret senere.
Michael Alsen er Berlingskes korrespondent i Bruxelles
