Fisk har været det store emne, der delte vandene i slutspurten af Brexit-forhandlingerne, som nu efter tre års forhandlinger er endt i en aftale.

Selvom Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, havde armene i vejret, da aftalen kom i hus, er det langtfra alle, der deler hans entusiasme. Aftalen kommer til at koste dansk fiskeri dyrt, oplyser Danmarks Fiskeriforening i en pressemeddelelse.

»Det er meget alvorligt,« lyder det fra formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend Erik-Andersen.

»Vi forventer, at fiskere vil miste deres levebrød, og det bliver et hårdt slag mod Danmark og mod Nord- og Vestjylland, hvor fiskeriet spiller en særlig rolle og er livsnerven i mange lokalsamfund,« fortsætter han.

Det er fortsat uklart, hvad den endelige aftale indeholder, men det tyder på, at europæiske fiskere må fange 25 procent færre fisk i britisk farvand. Danske fiskere fanger normalt op til 40 procent af deres totale fangst og sikrer 30 procent af deres omsætning i britisk farvand.

Ifølge Danmarks Fiskeriforening vil regningen især havne hos fiskere, der fanger spisefisk som torsk, sej og rødspætte. Byer som Thyborøn, Hanstholm og Skagen vil lide under den nye aftale, mener foreningen.

»Et slag på tasken kan være, at vi taler om en tabt kvoteværdi på halvanden milliard kroner,« lyder det fra formanden.

Overgangsperioden står til at vare i fem et halvt år, idet vilkårene for fiskeriet skal genforhandles allerede i 2025. Også dette bekymrer Svend Erik-Andersen, der mener, at man lige så godt kan begynde at forhandle med det samme.

Skuffelse fra begge sider

Selvom Boris Johnson præsenterer aftalen som en britisk sejr, er også Storbritanniens fiskeriorganisationer skuffede over aftalen.

Her er man især utilfreds over, at fartøjer fra EU får lov til at fiske ind til 9,6 kilometer fra den britiske kyst. Britiske fiskere ønskede en grænse på cirka 19 kilometer.

Det har været et krav fra EUs side, at europæiske fiskere fortsat skulle have adgang til britisk farvand. Her ønskede man, at fiskeriet skulle kunne fortsætte, som det er i dag, mens man fra Storbritanniens side ønskede begrænset adgang til britisk farvand.

Det er især danske, hollandske og franske fiskere, der er afhængige af det britiske farvand, hvor fiskere fra hvert land årligt fanger over 100.000 ton fisk.