Spanien og Grækenland presser på for at få vedtaget regler, der gør det lettere at rejse for EU-borgere, der er blevet vaccineret. Virologer og borgerretsforkæmpere er skeptiske, men kommer der ikke i løbet af kort tid gang i turismen igen, risikerer økonomien i de sydeuropæiske lande at smelte ned.
Nordeuropæerne sulter efter sol, tapas og sangria i strandkanten. Sydeuropæerne sulter måske endnu ikke i bogstavelig forstand, men endnu et år stort set uden turister vil fremprovokere en decideret social katastrofe.
Det er med andre ord i alles interesse, at der så hurtigt som muligt igen kommer gang i rejseaktiviteten på tværs af kontinentet. Og nu presser en række sydeuropæiske lande med Spanien og Grækenland i spidsen på for regler, der kan redde i det mindste sommersæsonen.
I sidste weekend stillede den spanske statssekretær for turisme således briterne, der normalt hører til landets mest trofaste besøgende, i udsigt, at de måske vil kunne vende tilbage til populære destinationer som Benidorm og Magalluf allerede til sommer.
»Lad mig sige til det britiske folk: Hold kalenderen åben for ferie i Spanien. Vi ser frem til at byde jer velkommen igen« proklamerede Fernando Valdés over for avisen The Sun.
En opfordring, der ifølge statssekretæren retfærdiggøres af Storbritanniens allerede på nuværende tidspunkt høje vaccinationsrate.
For set fra Sydeuropa går vejen tilbage til normale belægningsprocenter på hotellerne, og væk fra truende økonomisk ruin, via udstedelsen af en eller anden form for vaccinationspas.
»Det er helt afgørende, at vi får oprettet sikre korridorer for den internationale turisme. Hvis vi vil genvinde vores (økonomiske) aktivitet, er fremskridt, hvad angår vaccinationsbeviser og genåbning af grænserne, nødvendige,« hedder det i et internt papir fra det spanske finansministerium, som El País har læst.
Spanien presser da også både internt i EU og over for OECD på for at få indført fælles regler, der gør det muligt for vaccinerede at rejse mere frit.
Det sker med opbakning fra Portugal og Grækenland. Og den græske premierminister Kyriakos Mitsotakis forsøgte forleden at berolige de mange, der af forskellige årsager er utrygge ved ideen.
»Folk spørger med god grund, om dette ikke vil føre til forskelsbehandling i forhold til bevægelsesfriheden. Det vil det ikke,« skriver Mitsotakis i en kronik offentliggjort i webmediet Euractiv og fortsætter:
»Vores mål er ikke at dele europæerne op i to kategorier. Vi må ikke forveksle vaccinationsbeviser og egentlige pas. Det handler om at skabe en fast travel lane baseret på et digitalt standardiseret certifikat.«
Borgerrettighedsforkæmpere er dog ikke de eneste bekymrede. Virologer minder om, at vi endnu ikke ved, om vaccinerne ud over at beskytte mod covid-19 også forhindrer, at man kan bære smitten videre. Er det ikke tilfældet, vil det være halsløs gerning at »udstede« vaccinationspas.
Endelig er der spørgsmålet om, hvilke vacciner der i givet fald skal give adgang til den græske premierministers fast lane. Hvad med ungarere, der har fået den russiske Sputnik V, hvis vaccinen ikke bliver godkendt af EU, eksempelvis?
Blandt modstanderne befinder sig, ifølge EU Observer, også Frankrig. Men det skyldes, bemærker mediet syrligt, den indtil videre noget langsommelige udrulning af vaccinationsprogrammet i EUs næststørste land.
Når Frankrig, der indtil pandemien var verdens største turistdestination, kommer op i fart, kan det ændre sig. For efter et år uden gæster i et nævneværdigt omfang begynder det for alvor at gøre ondt i økonomien.
Spanien, hvor turismen i 2019 udgjorde 12,9 procent af bruttonationalproduktet, er et uhyggeligt eksempel, og erhvervets nøgletal får det til at løbe koldt ned ad ryggen.
I 2020 faldt det beløb, udenlandske turister bruger i Spanien, med 78,5 procent i forhold til 2019. Det svarer til 72,2 milliarder euro eller 537 milliarder kroner, og turismeerhvervet tegnede sig for halvdelen af sidste års negative vækst.
Målt på arbejdspladser har 293.000 allerede mistet deres job, og yderligere 430.000 risikerer at lide samme skæbne, når regeringen ikke længere har råd til at betale hotel- og restaurationsejere med flere for at opretholde deres ansættelse.
Samtidig befinder mange virksomheder sig i overhængende fare for at dreje nøglen om. Heriblandt Miquel Gotanegras familiehotel i den catalanske by Roses, der ellers holdt stand under 1930ernes blodige spanske borgerkrig.
»Vi kan ikke klare et år mere på denne måde. Vi har ingen gæster, kun udgifter, og det ender katastrofalt, hvis der ikke snart kommer en løsning,« siger han til avisen La Vanguardia.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
