Balladen har været den samme hver gang det seneste års tid: Et NGO-redningsskib samler migranter i havsnød op ud for Libyen og sætter kurs mod en »sikker havn« i Europa. Italien – og Malta – nægter at lade dem gå i land. Først efter ugelang diplomatisk nervekrig og humanitært drama lykkes det at finde en løsning. Indtil næste gang.
Men nu kan det være nok, har en gruppe af europæiske lande besluttet.
De er klar til at underskrive en aftale, der forpligter Italien og Malta til igen at åbne deres havne for NGO-skibene. Men ophævelsen af blokaden, der blev indført af tidligere indenrigsminister Matteo Salvini, er naturligvis ikke »gratis«.
For det første får de italienske og maltesiske havne status som en slags midlertidige anløbssteder. Det betyder, at de vil være undtaget fra Dublin-forordningens regler om, at migranter skal søge asyl i det første europæiske land, de ankommer til.
For det andet tager middelhavslandene kun ansvaret for migranterne i den første måned efter deres ankomst. Herefter skal de fordeles blandt andre EU-lande, der er parate til at tage imod dem.
»Temporary predictive reallocation program«, som aftalen hedder, er klar til at blive underskrevet på et indenrigsministermøde 23. september. Den omfatter i første omgang foruden Italien og Malta også Tyskland og Frankrig, skriver den italienske avis La Stampa.
Men det ventes, at flere lande vil melde sig, når aftalen et par uger senere præsenteres i EU-regi på et indenrigsministermøde. Eksempelvis medlemmer, der tidligere har deltaget i ad hoc-aftaler om fordeling af migranter fra NGO-skibene, såsom Portugal, Irland, Rumænien og Luxembourg.
Tyskland og Frankrig har i første omgang forpligtet sig til at tage hver 25 pct. af migranterne. Men også den sidste halvdel skal fordeles, før aftalen kan træde i kraft.
Alt skal væk – men hvad med Spanien og Grækenland?
Alt skal nemlig væk som modydelse for, at Italien og Malta afholder udgifterne for den første måneds ophold, har det lydt fra Rom, mens tidligere indenrigsminister Matteo Salvini stod i spidsen for de månedlange forhandlinger om aftalen.
Et krav, som den nye italienske regering, der nu er definitivt på plads efter tirsdagens tillidsafstemning i Senatet, ventes at holde fast i.
Aftalen er, som det fremgår af dens navn, midlertidig. Målet er en egentlig reform af Dublin-forordningen, fastslår Italiens nye Europa-minister, socialdemokraten Vincenzo Amendola, over for La Stampa.
Den ligeledes nye EU-Kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har ved flere lejligheder erklæret sig enig. Og under alle omstændigheder vil aftalen øge presset for at finde en langtidsholdbar fælles europæisk løsning.
Spanien og Grækenland har, mens havnene på den centrale middelhavsrute er lukket ned, uden at kny fortsat taget imod de migranter, som når frem til deres kyster. Det fortsætter næppe, når fordelingsmodellen for Italien og Malta er kommet på plads.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
