Italien trækker i gasnødbremsen: »Vil I have fred, eller vil I have aircondition?«

En »kold tyrker« skal hjælpe Italien ud af den livsfarlige afhængighed af russisk naturgas. Det kan blive en lang sommer for skolebørn og offentligt ansatte i det store sydeuropæiske land.

Det kan blive voldsomt varmt i Italien – som her i den sicilianske by Messina, hvor en mand under en af sidstes års hedebølger forsøge at køle sig ned. Denne sommer gælder der heller ingen kære mamma inden døre, hvor der skal skrues ned for airconditionanlæggene for at spare russisk gas. Giovanni ISOLINO/AFP/Ritzau Scanpix

Den italienske premierminister, Mario Draghi, skar dilemmaet ud i pap for et par uger siden.

»Hvad er vigtigst: Vil I have fred, eller vil I have airconditionanlægget tændt,« spurgte han retorisk sine landsmænd på et pressemøde.

Kort efter svarede han selv med lanceringen af en nødplan, og selvom den næppe vil kræve blod og tårer af italienerne, kommer den helt sikkert til at koste sved.

»Operation Termostat« omfatter i første omgang samtlige offentlige bygninger i Italien, herunder også skolerne, mens hospitaler og plejehjem er undtaget.

Fra 1. maj bliver det forbudt at køle rumtemperaturen længere ned end til 27 grader – undtaget særligt varme dage i den ofte skoldhede sydeuropæiske sommer, hvor 25 grader vil være tilladt.

Reglerne, der i første omgang gælder frem til 31. marts næste år, sætter også grænser for opvarmning i vintermånederne: 19 grader under normale forhold med mulighed for at skrue op til 21 grader.

Men ikke nok med det. Også private får efter al sandsynlighed forbud mod at sætte airconditionanlægget – sådan et har 98,6 procent af italienerne – på fuldt blæs.

Overtrædelser kan føre til bøder på mellem 500 og 3.000 euro.

Desperat jagt efter alternativer

Baggrunden for »Operation Termostat« er, naturligvis, krigen i Ukraine.

Og som tirsdagens russiske beslutning om at lukke for gassen til Polen og Bulgarien viser, er det på høje tid, at de mest afhængige europæiske lande skrider til handling.

Italien er iblandt dem. Landet importerede sidste år 30 milliarder kubikmeter naturgas fra Rusland, hvilket svarer til 40 procent af det samlede forbrug.

Den italienske regering regner med at kunne spare op til hele fire milliarder kubikmeter årligt på temperaturreguleringen.

Med lagerreserver, der kan dække forsyningen frem til oktober, håber Draghi og hans ministre på den måde at købe tid, mens de arbejder febrilsk på at finde alternativer til den russiske gas.

Præsident Mario Draghi og hans algeriske kollega, Abdelmadjid Tebboune, giver hinanden hånd på en ny leveringsaftale, der kan hjælpe Italien fri af den russiske afhængighed. FILIPPO ATTILI/AFP/Ritzau Scanpix

Kort før påske rejste premierministeren selv til Algeriet for at lande en aftale, der sikrer yderligere ni milliarder kubikmeter let tilgængelig gas. Det nordafrikanske land er forbundet med Italien via en ledning under Middelhavet.

Tre milliarder kubikmeter flydende gas er indkøbt i Egypten, og udenrigsminister Luigi Di Maio har besøgt blandt Congo og Angola på jagt efter leverancer.

Skofirmaer på messe i Moskva

Gasafhængigheden er Italiens største økonomiske problem efter årtiers tæt samhandel med Rusland, men den er på ingen måde det eneste.

Især bilindustrien men også de internationalt anerkendte tøj-, møbel- og skoproducenter omsætter normalt for kæmpebeløb på det russiske marked.

Fredag lod omkring 50 repræsentanter fra sidstnævnte branche krig være krig og rejste til Moskva for at deltage i en vigtig skomesse.

Sko er ikke omfattet af EUs sanktioner, så der er intet ulovligt i deltagelsen, og producenterne forsvarer sig med, at det for mange af dem er »et spørgsmål om liv og død«.

»Rusland udgør 75 procent af vores omsætning, som vi ikke bare kan erstatte. Hvem kunne forudse, at der ville blive krig,« siger Marino Fabiani fra skofirmaet af samme navn til La Repubblica og tilføjer:

»I øvrigt er sanktioner i denne situation intet værd. Hvis man generer en tiger, mens den sover, vågner den blot op endnu mere glubsk.«

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.