Sabotører slår til bag fronten: Rusland har i årevis ført hybridkrig mod andre. Nu rammer hævnen

To enorme brag lød gennem natten i den russiske by Brjansk. Kort efter stod to oliefaciliteter i brand, og 16 timer senere brændte de endnu. Det er angiveligt »ukrainsk sabotage«, siger militæranalytiker, og der er meget »angivelig ukrainsk sabotage« i Rusland i øjeblikket: Fabrikker, rekrutteringsanlæg, jernbaner, broer, forskningscentre. Og det er et psykologisk nederlag af dimensioner for Rusland.

Brjansk er et knudepunkt for jernbaner og for forsyninger til fronten i Ukraine, og natten til mandag blev byen til front i krigen – tror analytikere. Storbrandene i Brjansk er blot en af mange fronter bag fronten i øjeblikket, og dermed er Rusland ramt af effekten af hybridkrig. Max Kirilovky/TASS/Ritzau Scanpix

Siden 2014 har russerne ført hybridkrig mod resten af verden.

De har været som en usynlig hånd, der fik ulykker til at ske fra Krim til Washington, og deres benægtelser var bagefter i en ulige kamp mod beviserne.