Mette Frederiksen pryder forsiden på et af de seneste numre af Valeurs actuelles.
»Immigration, Danmarks mirakel,« skriver det højrenationale Frankrigs hoforgan begejstret ved siden af billedet af en beslutsomt udseende statsminister.
Hyldest af en socialdemokrat er ikke hverdagskost i magasinet. Men at også franske venstrefløjsideologer nu flirter åbenlyst med Frederiksen og dansk udlændingepolitik er næsten endnu mere overraskende.
Tidligere tiders internationale forargelse over smykkelove, strammerkager og udvisning til Syrien er forvandlet til næsegrus beundring blandt nogle og småmisundelig fascination hos andre.
I hvert fald i Frankrig, hvor præsident Emmanuel Macron har bebudet en snarlig og banebrydende reform af migrationslovgivningen.
Både regering og opposition er i fuld gang med at varme op til den hårde debat og kampen om en af de vigtigste dagsordener i det store europæiske land.
Og det er, som om partier af alle politiske kulører er gået på jagt efter en luns af Frederiksens stramme udlændingepolitik at tage med ind til forhandlingsbordet.
»Hun har som socialdemokrat turdet tage fat på et emne, der her i Frankrig er eksplosivt,« siger Renaud Large fra tænketanken Fondation Jean-Jaurès til Berlingske og fortsætter:
»Samtidig kan forskellige partier fokusere på netop den side af historien om dansk udlændingepolitik, som passer bedst i deres kram.«
Den danske sidegevinst
Baggrunden for deres stort set enstemmige interesse er til gengæld alt andet end flertydig.
53 procent af franskmændene ser, ifølge meningsmålinger, bedre kontrol med indvandring som tidens vigtigste politiske udfordring. En andel, som stiger til 55 procent blandt lønmodtagere.
En folkestemning, som de etablerede partier er nødt til at forholde sig til. I hvert fald hvis de vil undgå, at den yderste højrefløj profiterer yderligere på den.
Det er ikke mindst i den forbindelse, at Danmarks stramme og, gennem de seneste år, socialdemokratisk ledede udlændingepolitik kommer ind i billedet.
Den er ikke trumfet igennem fra den yderste højrefløj men gennemført og forvaltet fra den politiske midte – ja, oven i købet lidt til venstre for den.
Og en vigtig sidegevinst ved Danmarks i flere tilfælde ellers omdiskuterede tiltag er, at de har reduceret disse højrenationale partiers indflydelse.
Den side af sagen er livsvigtig, for Frankrigs traditionelle konservative fra Les Républicains (LR) er hårdt presset af Marine Le Pens parti Rassamblement National.
Men da partiets nye leder, Eric Ciotti, i sidste uge besøgte København, var det desuden optændt af oprigtig begejstring.
Begejstring og skepsis
LR har netop præsenteret et forhandlingsudspil, der foreslår folkeafstemninger om udlændingepolitikken og en grundlovsændring, der vil gøre det muligt at overtrumfe EU-regler på området.
Og Ciotti var vild med, hvad han hørte og så under et møde med udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad samt besøg på udrejsecentre og sprogskoler.
»Danmark har lyttet til sit folk og har i vid udstrækning bremset immigrationen,« skrev Ciotti efterfølgende på Twitter og tilføjede, at Frankrig bliver nødt til at tage ved lære.
Også regeringens talsmand, Olivier Véran, var i begyndelsen af maj forbi København.
En studietur, der fandt sted i erkendelse af, at noget må gøres, når Marine Le Pen står til 40 procent i første runde af det næste præsidentvalg, forklarer han i en video lagt ud på Twitter.
Men Véran, der var medlem Parti Socialiste (PS), inden han sluttede sig til den centrumsorienterede bevægelse omkring Emmanuel Macron, vendte mere skeptisk tilbage fra sit besøg.
»Socialdemokraterne har i løbet af få år har fået det yderste højre til at falde fra 22 til to procent,« lød det fra talsmanden, der åbenbart kun tog Dansk Folkeparti med i sit regnestykke.
»Men hvor høj har prisen været,« spurgte han samtidig og antydede andre europæiske centrumvenstrepartiers dilemma i forhold de danske socialdemokraters succes:
Giver det mening at generobre vælgere fra den nationale højrefløj, hvis det foregår ved at overtage centrale dele af dens politik?
Strammerkurs på egne præmisser
Det er imidlertid ikke det, som er sket, mener Renaud Large fra Fondation Jean-Jaurès, der er grundlagt af den tidligere socialistiske premierminister Pierre Mauroy.
Politologen, der har en fortid som rådgiver i François Hollandes regering, vakte opsigt, da han i et essay for nylig opfordrede den franske venstrefløj til at kigge mod Danmark.
For hvad skulle man kunne lære af en politiker, der dyrkes som et ikon af Frankrigs yderste højrefløj?
»Når eksempelvis Valeurs actuelles sætter Mette Frederiksen på forsiden, fokuserer de jo kun på den repressive side af dansk udlændingepolitik,« siger Renaud Large og fortsætter:
»De glemmer behændigt at fortælle om integrationsindsatsen. Samt at socialdemokraternes kursskifte fandt sted, samtidig med at de finansierede førtidspension med en bankskat.«
Ifølge politologen kan den franske venstrefløj lære to vigtige ting af Mette Frederiksen.
For det første har hun haft modet til at tage fat på et eksplosivt problem, mens socialdemokrater i andre europæiske lande stikker hovedet i buksen i håb om, at det forsvinder af sig selv.
For det andet har hun gjort det på egne præmisser – i erkendelse af, at velfærdsstaten kun kan overleve ved at sikre en sammenhængskraft i samfundet, der er truet af massemigration.
Socialdemokratisk selvransagelse
Når det er sagt, mener Renaud Large til gengæld ikke, at de konkrete tiltag i dansk udlændingepolitik giver mening i Frankrig.
Dertil er de kulturelle og historiske forskelle for store, ligesom landenes placering på europakortet spiller ind.
Dele af ghettoloven kunne muligvis tjene som inspiration, men ikke mere end det.
»Vi skal finde vores egen vej med respekt for franske værdier men samtidig erkende nødvendigheden af at stramme op,« siger den socialdemokratiske ideolog og tilføjer:
»Det vigtige er, at vi igen begynder at tage parti for de jævne folk, som har problemerne tæt inde på livet. Det er det, Mette Frederiksen har forstået.«
Selvransagelse er nødvendig, hvis venstrefløjen skal gøre sig håb om igen at erobre magten i Frankrig. En proces, der – som Berlingske har beskrevet – også er i gang i forhold til socialpolitikken.
Og det haster.
Der er »kun« fire år til næste præsidentvalg, og Marine Le Pen står til 40 procent af stemmerne.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.
