Hvor Danmark vil forbyde, siger Macron skål: »Jeg drikker vin til både frokost og aftensmad«

Emmanuel Macron har et nært forhold til såvel Frankrigs gode vin som landets potente alkoholindustri. Det har direkte indflydelse på udformningen af fransk sundhedspolitik, viser intern kommunikation fra Élysée-palæet.

Tchin, tchin! Emmanuel Macron skåler med deltagere på den årlige landbrugsmesse i Paris. Den franske præsidents smag for et godt glas vin smitter af på hans sundhedspolitik. Dominique Faget/AFP/Ritzau Scanpix

Emmanuel Macron har aldrig lagt skjul på sin mening om indtagelse af alkohol.

»Jeg drikker vin hver dag – både til frokost og til aftensmaden,« har den franske præsident ved flere lejligheder slået fast.

Forkærligheden for et godt glas vin rouge eller blanc er dog ikke kun et personligt valg – den har også markant indflydelse på Frankrigs sundhedspolitik, kunne Le Monde forleden afsløre.

Avisen har fået aktindsigt i kommunikationen mellem en række af Macrons rådgivere, og e-mail-vekslingen viser, at der bliver taget endog meget nøje hensyn til især den potente, franske vinindustris interesser.

Selvom 41.000 franskmænd hvert år dør af sygdomme fremprovokeret af alkohol, har tilhængere af en mere restriktiv politik svært ved at komme til orde.

Også når det handler om langt mindre vidtgående lovændringer og anbefalinger end den forebyggelsespakke med et totalforbud for salg til mindreårige, som den danske regering for nylig præsenterede.

Lobbyist som rådgiver

Advarselslamperne begyndte at blinke hos sundhedseksperter og interesseorganisationer, der kæmper mod alkoholmisbrug, allerede kort efter Emmanuel Macrons indtog i Élysée-palæet i 2017.

Den franske præsident råder over en slags regering i regeringen – en stab af personlige rådgivere på de enkelte ministeriers ressortområder.

Til posten som rådgiver for landbrug og fiskeri udpegede Macron en yngre kvinde, han havde lært at kende i sin tid som økonomiminister for sin forgænger, Francois Hollande.

Audrey Bourolleau, som hun hedder, kom direkte fra en ledertjans i lobbyorganisationen Vin & Société. Og ifølge kritikere fortsatte hun med at arbejde for vinindustriens interesser på sin nye arbejdsplads.

Ikke blot sikrede Bourolleau ved flere lejligheder sine tidligere arbejdsgivere og andre ledere fra alkoholbranchen direkte adgang til præsidenten.

Hun arbejdede også for »sagen« ved at øve indflydelse på regeringens sundhedstiltag, viser de e-mail, som Le Monde har fået aktindsigt i.

»Ikke en enkelt kvindes værk«

Dette skete eksempelvis i forbindelse med en såkaldt »Plan for kampen mod narkotika og vanedannende adfærd«, som blev vedtaget i 2018.

Af et første udkast til planen fremgår det, at »enhver indtagelse af alkohol indebærer risici«.

I den endelige version optræder i stedet en formulering, som den tidligere lobbyist havde foreslået. Nemlig, at »risikoen forbundet med alkohol stiger, jo mere man indtager«.

Et budskab, der stemmer bedre overens med branchens motto om, at man sagtens kan drikke løs, så længe det foregår med »moderation«.

For Nathalie Latour, der deltog i arbejdet med at forberede planen som leder af interesseorganisationen Fédération Addiction, bekræfter den nu afslørende mailveksling alle hendes mistanker.

»Vi havde på fornemmelsen, at alt ville blive blokeret på alkoholområdet. Det er oplagt, at udarbejdelsen (af planen. red.) foregik på alkohollobbyens præmisser,« siger hun til Le Monde og tilføjer:

»Men dette er ikke en enkelt kvindes værk. Der er tale om et politisk valg, som blev taget i overensstemmelse med præsidentens ønsker.«

Sundhedsminister sat på plads

At Macron ønsker en liberal forebyggelsespolitik, kan også hans tidligere sundhedsminister, Agnès Buzyn, tale med om.

Tidligere sundhedsminister Agnès Buzyn fik en over nakken af præsidenten, da hun dristede sig til at kritisere vinbranchen. Nu er hun menigt byrådsmedlem i Paris. Lucas Barioulet/AFP/Ritzau Scanpix

Buzyn, der er læge og har en fortid som leder af det franske svar på Kræftens Bekæmpelse, søsatte i efteråret 2017 en kampagne mod cancer.

I den tekst, ministeren havde godkendt, kunne man blandt andet læse en anbefaling om at »begrænse og allerhelst helt undgå indtagelse af alkohol«.

Og ikke nok med det. I et tv-interview nogle måneder senere gik Buzyn direkte til angreb på præsidentens yndlingsdrik.

»Vinbranchen lader som om, at vin er forskellig fra andre typer alkohol. Når det handler om folkesundhed, er det ligegyldigt, om man drikker vin, øl, vodka eller whisky,« forklarede hun på France 2.

Hvilket viste sig at sig at være en ualmindelig dårlig idé, for kort efter satte Macron brutalt og i al offentlighed sin minister på plads.

Årets »vinpersonlighed«

»Vi skal holde op med at genere franskmændene med alt det her,« sagde præsidenten på en landbrugsmesse i Paris, og han svor, at forebyggelseslovgivningen ikke bliver skærpet, så længe han er ved magten.

For Emmanuel Macron hænger bordets glæder uløseligt sammen med et godt glas vin. Her skænker den franske præsident op under en middag i Frankrigs jødiske trossamfund. Ludovic Marin/AP/Ritzau Scanpix

Indtil videre har han holdt ord – og lidt til. Eksempelvis blev den officielle støttekampagne for »hvid januar« – en måned uden alkohol – i 2019 droppet efter ordre fra Élysée-palæet.

Det kom således ikke som den store overraskelse, da magasinet Le Revue du vin de France forleden udnævnte Emmanuel Macron til årets »vinpersonlighed«.

»Det er selvfølgelig et sats fra vores side, da De jo står foran en valgkampagne,« sagde magasinets redaktør med et grin.

Et sats, som dog næppe risikerer at slå fejl – at dømme efter såvel meningsmålingerne som Macrons første fem år ved magten.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa