Hun blev kaldt »Putins hunulv«, og ukrainerne hadede hende som det onde selv. Nu har skæbnen indhentet oberst Olga

Hun frydede sig, hver eneste gang hendes artilleri bombede ukrainerne. »Det er så smukt,« gyste hun i et russisk propagandainterview i forrige uge. Hun blev kaldt »Putins hunulv«, og hun »elskede« at slå ukrainere ihjel. Nu har skæbnen indhentet oberst Olga.

Ungdomsbilledet, som siden dødsfaldet har været alle steder i de russiske medier. Her ligner Olga Katjura det russiske propagandaideal - en ung helt, der døde for sin sag. Sandheden er anderledes, siger ukrainerne. Det russiske forsvarsministerium

For få uger siden bragte den russiske propagandasender RT et langt interview med hende.

Hun var en helt, en feminist, en oberst, en artillerist, en menneskeven, som tilfældigvis »elskede« at bombe ukrainerne, og som bare grinede af, at der var en dusør på 12 millioner rubler på hendes hoved.