Rapporten skabte ramaskrig: Nu trækker Amnesty-stifter sig

Den omstridte rapport var en lille sejr for Rusland, og det har fået kritikken til at vælte ned over Amnesty. Nu får det konsekvenser.

Dette billede blev symbolet på Ruslands krigsrædsler. Amnestys rapport har været med til at pege pilen delvist mod Ukraine selv. Rapporten har nu fået konsekvenser for organisationen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jevgenij Maloletka/AP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kritikken er haglet ned, efter at en omstridt rapport fra Amnesty nåede dagens lys.

Nu kommer konsekvenserne.

Menneskerettighedsorganisationen fremførte en sjælden kritik af Ukraine, og der gik grænsen for forfatter og medstifter af svensk Amnesty Per Wästberg.

Han meddeler i en kommentar, at han forlader organisationen i protest:

»Jeg har nu været medlem i næsten 60 år. Det er med tungt hjerte, at jeg på grund af Amnestys udtalelser vedrørende krigen i Ukraine afslutter et langt og givende engagement,« lyder det fra Per Wästberg ifølge Svenska Dagbladet.

Wästberg stiftede i 1964 svensk Amnesty sammen med advokaten Hans Göran Franck. Det skete i tæt kontakt med Amnestys grundlægger, Peter Benenson.

Amnesty holder fast, mens personer giver slip

Rapporten, der har affødt massiv kritik, havde en klar konklusion:

Ukraine følger ikke altid krigens regler.

Der har været en systematisk brug af skoler og hospitaler som militærbaser for de ukrainske styrker, som det lyder.

I løbet af to måneder har Amnesty undersøgt russiske angreb i regionerne Kharkiv, Donbas og Mykolajiv efter mistanke om, at ukrainske styrker gemmer sig i private boliger, skoler og hospitaler. Amnesty har blandt andet interviewet overlevende, vidner og pårørende til ofre.

Rusland har længe kritiseret Ukraine for ikke at overholde krigens regler – derfor var Amnestys konklusion en lille sejr for Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Der skulle imidlertid ikke gå længe, før den første kritik af rapporten ramte.

Chefen for Amnestys eget Ukraine-kontor, Oksana Pokaltjuk, gjorde verden opmærksom på, at Ukraine-kontoret slet ikke var involveret i udarbejdelsen eller udgivelsen af undersøgelsen, som Berlingske tidligere har beskrevet.

Det ville de ellers gerne være. For Ukraine-kontoret forsøgte at fremhæve argumenter for, hvorfor materialet til rapporten var ufuldstændigt.

Det ville være problematisk at bruge det som grundlag for en kritik af Ukraines krigstaktik.

Men Amnestys generalsekretær, Agnès Callamard, holder fast.

I mellemtiden har Ukraine-direktøren, Oksana Pokaltjuk, forladt organisationen.

Det samme har svenske Per Wästberg nu gjort:

»Fra starten arbejdede Amnesty for frihed for politiske fanger overalt i verden. Organisationen har siden gradvist – nogle gange diskutabelt – udvidet sit mandat og er blevet endnu en stærkt bemærket organisation med ukendt indflydelse,« siger den svenske medstifter.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har anklaget Amnesty for at forsøge at »flytte ansvaret fra angriberen til offeret«.