Helten fra »Babylon Berlin« bliver lagt for had. Men tænk nu hvis han har ret

To handlinger fra manden kendt som kommissær Gereon Rath i den populære tv-serie »Babylon Berlin«, viser, at lunten er blevet meget kort i det tyske samfund, og at der er grænser for, hvad der kan diskuteres. Samtidig vokser en debat om vaccinemisundelse, og om hvad pandemien gør ved den tyske folkesjæl.

Mange danskere har lært skuespilleren Volker Bruch at kende gennem tv-serien »Babylon Berlin«, hvor han spiller den modige kommissær Gereon Rath. Fold sammen
Læs mere
Foto: Handout/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Øjnene er lidt udstående med den særlige intensitet, som mange af os er kommet til at kende så godt. Men det er ikke de nye episoder af »Babylon Berlin«, fra lige inden nazisterne tager over. Det er ikke kommissær Gereon Rath, der ser direkte ind i kameraet men skuespilleren Volker Bruch her og nu, i virkeligheden.

Og det er kun det ene af to tilfælde, som en lang række tyskere tager dyb afstand fra og i hårde angreb kritiserer den kendte skuespiller for at være ufølsom og decideret samfundsskadelig.

Volker Bruch ser direkte ind i kameraet, mens han med rolig stemme siger, at han »gerne vil gøres endnu mere bange«. Mennesker i det her land har »brug for at være bange«, siger han og fortsætter: Så kære regering lad os ikke i stikken i den her situation. Gør os bange, for »det er så vigtigt, at vi er bange«.

Til sidst er der antydningen af et smil på Volker Bruchs læber. Men hvis det skulle være satire, er det ikke blevet opfattet som sådan. Tværtimod. Og nu mener mange, at det er endnu mindre morsomt.

Liv Lisa Fries og Volker Bruch er hovedpersonerne Charlotte Ritter og Gereon Rath i tv-serien bygget på forfatteren Volker Kutschers romaner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Annegret Hilse/Reuters/Scanpix/Ritzau.

Grænsen for meninger

De to handlinger fra manden, der er hovedpersonen i den populære tyske tv-serie, viser, at lunten er blevet meget kort i det tyske samfund. Når det kommer til coronapandemien, er der meget skarpe grænser for, hvad der kan diskuteres og stilles spørgsmål ved, førend man bliver udsat for hårde personlige angreb i en storm af kritiske røster.

Volker Bruch har med sin hovedrolle i den historiske kriminalserie »Babylon Berlin« nået et højdepunkt i sin karriere. Serien er den dyreste tyske tv-produktion af sin art nogensinde, og den er blevet en international succes i Danmark og andre lande med sin handling i en stadig mere dyster politisk ramme i den tyske hovedstad i 1929 og fremefter. I 2018 blev Volker Bruch kåret til bedste tyske skuespiller under prisoverrækkelsen fra »Goldene Kamera«.

Men nu har han tydeligvis overskredet mange tyskeres uerklærede meningsgrænser hele to gange inden for kort tid.

Mange danskere har lært skuespilleren Volker Bruch at kende gennem tv-serien »Babylon Berlin«, hvor han spiller den modige kommissær Gereon Rath. Fold sammen
Læs mere
Foto: Handout/Reuters/Ritzau Scanpix.

Volker Bruch var med sin egen ét minut lange video om det nødvendige i at »være så bange som muligt« en af initiativtagerne bag det fejlslagne kunstnerprojekt  #allesdichtmachen – luk alt. Ifølge kunstnerne selv ville de med en række af løst forbundne personlige videoer ironisere og sætte en debat i gang om, at de tyske politikere kun ser en vej gennem krisen med nedlukninger af alt ud over arbejdslivet og ifølge kunstnerne prøver at kvæle enhver debat om omkostningerne ved den kurs, og især om man kunne gøre noget andet.

»Vi benægter ikke corona og benægter ikke, at sygdommen udgør en risiko, og folk dør af den. Det drejer sig om, at vi er bekymrede over coronapolitikken og den offentlige diskurs, som bliver ført i øjeblikket. Vi kritiserer ved hjælp af satire og ironi. Hvis vi bliver udsat for de mest massive forhånelser og trusler på grund af det, er det tegn på, at der her er kommet noget ud af balance,« lyder det i en erklæring på allesdichtmachen.de for initiativtagerne til den kontroversielle happening, som omkring 50 deltog i, men som mange trak sig ud af igen lige så hurtigt og i Tyskland omtrent lige så spektakulært, som det nye europæiske fodboldprojekt kollapsede.

Parti mod coronaregler

Volker Bruch er en af de kunstnere, der fortsat uden omsvøb viser sin video frem. På hans Instagram-profil kan man både se hans og en kunstnerkollegas bidrag samt hans offentliggørelse af et lakonisk svar til nyhedsmagasinet Der Spiegel om, at kunstnerne ikke giver flere oplysninger om deres personlige engagement i sagen »for at beskytte sig selv«.

Den anden udløser af bølgen af kritik rettet mod Volker Bruch er, at det netop er blevet afsløret, at han har søgt optagelse i det nye tyske parti »Die Basis«, der blev grundlagt sidste år af modstandere af de tyske coronarestriktioner.

Den 41-årige skuespiller har ikke selv sagt noget om sine politiske ambitioner, men en lang række medier har viderebragt historien og fået bekræftet hos partiet, at hans endelige medlemskab kan blive en realitet, hvis han ifølge partiets regler over video bekræfter sin identitet ved at fremvise et officielt dokument.

»Og nu er han en stjerne på den højreekstreme scene,« er blot en af en lang række lignende kommentarer på sociale medier.

Det er let at have noget imod det parti, som Volker Bruch nu tilsyneladende flirter med, og som ifølge egne oplysninger har omkring 15.000 medlemmer. Flere personer bag konspirationsteorier og afvisninger af coronasygdommens alvor er centrale partimedlemmer. De har været fremtrædende i den kontroversielle »Querdenker«-bevægelse, der har modsat sig maskekrav og andre coronarestriktioner. En af partiets kandidater til det kommende tyske valg har sammenlignet maskekravet i busser og tog med nazisternes diskriminering af jøder, fortæller Der Spiegel i en gennemgang af det nye parti.

Næsten uundgåeligt og måske med en vis ironi for et parti med omdrejningspunkt i konspirationsteorier påpeger flere kritikere på Twitter, at Volker Bruch burde være mere opmærksom på, at det nye partis navn »Basen« på arabisk kan oversættes med al-Qaeda.

Men at en person overvejer at søge ind optagelse i et lovligt parti kommer ret beset ikke andre ved, lyder det fra Volker Bruchs forsvarere i debatten på sociale medier. Han har ikke selv fortalt om det eller kommenteret det, efter at historien kom frem. Oplysningen er baseret på, at det nye partis medlemsregister er blevet hacket og blev viderebragt af netzpolitik.org.

Satire, uanset om andre synes, at det er urimeligt, respektløst og ufølsomt, er også helt inden for de demokratiske spilleregler, fremhæver en kommentar i Tagesspiegel.

Vaccinemisundelse til debat

Til diskussionen om, hvorvidt Volker Bruch og andre skulle skade coronahåndteringen og dermed samfundet, henviser de selv til, at de ønsker at skabe en debat om omkostningerne ved restriktionerne. De ønsker, at der bliver tænkt »ud af boksen«, fordi retorikken med »vi« og »fællesskabet«, og om at alle er i samme båd er et »falsk« budskab.

En ny række episoder af »Babylon Berlin« er i øjeblikket ved at blive indspillet. Hovedrolleindehaver Volker Bruch bærer i modsætning til andre ikke maske uden for selve filmoptagelserne. Produktionsfirmaet bag serien har oplyst, at han har fremvist en attest med medicinske grunde til ikke at bære maske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pr.

At der kunne være noget at diskutere, kunne de konstante politiske kursændringer måske underbygge. I begyndelsen af pandemien var maskekravet slet ikke på nuværende niveau, hvor det ifølge mange af Volker Bruchs kritikere er et krav, som ikke kan eller bør diskuteres. AstraZeneca blev først rettet mod alle andre end ældre og blev så gjort tilgængelig kun for ældre. Der bliver i Tyskland åbnet og lukket for dele af samfundet i et virvar af politiske beslutninger, mens eksempelvis kunsten og skolerne kan have et argument for konstant at blive nedprioriteret i samfundsvurderingen.

Politikerne og videnskaben bliver hele tiden klogere, men ingen kan vide, om øjeblikkets ståsted er den endelige sandhed om coronavirus og håndteringen. Om den massive kritik af Volker Bruch står mål med betydningen af, hvad berømtheder giver udtryk for, kan i sagens natur være svært at måle.

I USA er det blevet henvist til, at en offentlig vaccination af Elvis Presley i 1956 angiveligt hjalp en haltende kampagne for poliovaccine. Andre mener, at påvirkningen fra Elvis Presleys eksempel reelt var minimal. En undersøgelse i forskertidsskriftet Pediatrics viste i 2011, at 24 procent af forældrene i en meningsmåling gav berømtheders udsagn om vacciner til deres børn en vis vægt. Men 76 procent sagde, at de havde stor tillid til, hvad deres barns læge sagde om vaccinerne.

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, har selv tidligere afvist forslag om, at der var nogen grund til, at hun skulle stille sig forrest i vaccinekøen som et godt eksempel. Den 66-årige kansler er nu blevet vaccineret helt i overensstemmelse med den generelle vaccineprioritering.

I øjeblikket er der i Tyskland sideløbende med satiredebatten en voksende diskussion om den såkaldte vaccinemisundelse. »Impfneid« er det nye brændpunkt.

Det kan også give debatten om Volker Bruch nyt brændstof. For tænk nu, hvis han har ret. Tænk hvis der er noget at snakke om og ikke bare uundgåelige politiske dogmer at underlægge sig.

I takt med, at de tyske politikere bøjer sig for krav om rettigheder for fuldt vaccinerede, spekulerer kommentatorer i, hvad det vil give af reaktioner i samfundet. Hvis ældre fuldt vaccinerede snart kan boltre sig på strande i syden og på restauranter i Tyskland, mens yngre tyskere er henvist til at beklage sig til hinanden på video over, at de fortsat ikke har kunnet komme igennem til at booke en vaccinationstid.

Det er opfattelsen af, at alle skal leve under de samme betingelser. Men hvis alle skal være i samme båd, er Volker Bruchs budskab, der druknede i forargelsen, at så bliver tyskerne nødt til at diskutere, om de virkelig også er det under coronapandemien. Og om det er rimeligt, at regeringen, som Volker Bruch ser det, bestræber sig på at gøre befolkningen for bange til at tale om det.