Det var ligesom i en Olsen-banden-film. Alt var timet og tilrettelagt med forbløffende præcision og øretæveindbydende frækhed.
Da Rédoine Faïd i helikopter fløj væk fra et topsikret fængsel, genvandt han ikke blot – for en stund – sin frihed. Han gjorde også Frankrig uhjælpeligt til grin.
Så meget desto vigtigere er det, at hammeren nu falder hårdt. Og frygten for nye ydmygelser har fået myndighederne til at mobilisere en hær af politifolk i området omkring retsbygningen i Paris.
En ny straf til den 51-årige storrøver i retssagen om den spektakulære flugt, der begyndte tirsdag, vil ganske vist mest have symbolsk karakter.
Rédoine Faïd afsoner i forvejen domme for adskillige forbrydelser – heriblandt et mislykket kup mod en pengetransport, der kostede en ung kvindelig politibetjent livet.
Han kan, som sagerne står, i bedste fald se frem til at blive løsladt i 2046 som en 74 år gammel mand.
Men det vil næppe formilde dommerne.
Regnskabet med en af Frankrigs mest forhærdede og samtidig irriterende veltalende forbrydere skal gøres definitivt op.
Det samme gælder for de 11 personer, der er tiltalt for at have hjulpet Rédoine Faïd med at flygte.
Heriblandt to af hans brødre, tre nevøer og et par højtstående korsikanske gangstere.
Men lad os først spole tiden tilbage til 1. juli 2018.
Befrielsesoperation tog ti minutter
Fangevogterne i Centre Pénitentiaire Sud Francilien nær byen Réau ikke langt fra Paris fik et chok, da de omkring klokken 11.15 hørte den karakteristiske lyd af rotorer nærme sig.
Kort efter dukkede en lille Alouette II-helikopter op i højsikkerhedsfængslets ydre gård.
Her blev den hængende en meter over jorden.
Den ene af de tre hætteklædte og kalasjnikov-bevæbnede mænd blev siddende i cockpittet for at holde øje med en kidnappet pilot.
Imens sprang de to andre ud og begyndte at forcere en armeret dør ind til fængselsbygningen med en stor vinkelsliber.
Kort efter var de via en gang nået frem til besøgsområdet, hvor Rédoine Faïd »tilfældigvis« sad og sludrede med sin broder Brahim.
På få øjeblikke fik mændene guidet den – i teorien – særligt overvågede fange ind i helikopteren, hvorefter den lettede, uden at der var blevet affyret så meget som et enkelt skud.
Hele operationen blev gennemført på blot ti minutter.
Og knap var storrøveren forsvundet ud i det blå, før de røde ører både i Réau-fængslet og længere oppe i systemet truede med at sprænge farveskalaen.
Heldigvis for de ansvarlige er planer om filmatisere flugten som led i en biopic om Rédoine Faïds liv endnu ikke blevet til noget.
Inspireret af Robert De Niro
Projektet ville ellers give mere end almindelig god mening.
Rédoine Faïds kriminelle karriere er nemlig i høj grad inspireret af hollywoodfilm, fremgår det af en selvbiografi udgivet i 2010 under en kort, lovlydig timeout.
Det gælder i særdeleshed favoritten »Heat«, hvor en storrøver spillet af Robert De Niro planlægger sit definitive kup mod en pengetransport.
Et plot, som Rédoine Faïd adskillige gange og med skiftende held har forsøgt at omsætte til virkelighed.
Opvokset i en betonforstad til byen Creil nær Paris og med algeriske rødder opdagede han tidligt, hvad han har betegnet som sit »kald«.
Den lille Rédoine var kun seks år gammel, da han fyldte en indkøbsvogn med slik og kørte den ud af det lokale supermarked uden at betale.
Herefter gik det slag i slag i en hæsblæsende forbrydertilværelse, fra kup til kup og på evig flugt fra politiet.
For det eneste, der kan matche hans smag for berigelseskriminalitet, er – har storrøveren fortalt – en ubændig tørst efter frihed.
»Muret inde i betonsarkofag«
Ryet som Frankrigs ukronede flugtkonge blev grundlagt allerede fem år før helikopterundvigelsen fra Réau.
I 2013 lykkedes det at undslippe et fængsel nær den nordfranske by Lille ved en næsten lige så spektakulær operation.
Medsammensvorne havde smuglet en pistol og sprængstof ind til Rédoine Faïd, hvorefter han med fire betjente som gidsler detonerede sig vej ud i friheden.
Men siden op mod 2.000 betjente nogle måneder efter flugten i 2018 opsporede og anholdt ham, er der blevet holdt ekstra godt øje med storrøveren.
Så godt, at den totale isolation fra såvel medfanger som andre levende væsener ifølge hans advokat reelt udgør en straf i straffen og en hævnaktion fra myndighedernes side.
»Jeg er hverken morder, terrorist eller voldtægtsforbryder. Alligevel sidder jeg muret inde i en betonsarkofag i 23 af døgnets timer,« klagede Rédoine Faïd, da han fredag blev afhørt.
For ham udgør den massive offentlige interesse for retssagen en chance – måske den sidste – for at opnå mere lempelige afsoningsforhold.
Om det lykkes, er tvivlsomt, og man skal heller ikke forvente sig andre overraskelser under retsforhandlingerne, vurderer eksperter.
Mystiske løse ender
Sagen har ellers masser af løse ender at tage fat i.
Anklagemyndigheden mener at kunne bevise, at to af de bevæbnede passagerer i helikopteren, der befriede Rédoine Faïd, er hans broder Rachid og en nevø.
Men hvem var den tredje mand?
Hvilken rolle spillede de medtiltalte korsikanske gangstere?
Og hvorfra havde storrøveren og hans flugtteam deres minutiøse kendskab til fængslets indretning?
Så vidt vides, er det ikke lykkedes at identificere hjælpere blandt hverken medindsatte eller betjente.
Man kan også, som avisen Le Monde, undre sig over, at ingen reagerede på en viceinspektørs advarsler adskillige måneder inden flugten.
Hun havde observeret droner omkring fængslet og opfordrede til at sikre den ydre gård mod indtrængen fra luften.
Hvis nogen er blevet stillet til regnskab for de ydmygende fadæser, er det imidlertid sket bag lukkede døre.
Langt fra det rampelys, som hviler på retssagen mod Rédoine Faïd.
Her tyder alt på, at endnu en årrække vil blive lagt oven i hans allerede stort set livslange straf, når dommen falder omkring 20. oktober.
Medmindre, naturligvis, at storrøveren forinden er flygtet.
»Jeg har lagt mærke til, at lyset her i salen af og til forsvinder et øjeblik, og måske er jeg væk, når det vender tilbage,« sagde Rédoine Faïd under fredagens afhøring med et sarkastisk smil og tilføjede:
»Man ved aldrig. Jeg har taget løbesko på.«
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.
