Damien T. var iført en khakigrøn T-shirt og nydelige briller, da han stak Emmanuel Macron en lussing under den franske præsidents et besøg i en lille by syd for Lyon.
Men den 28-årige mand havde givetvis foretrukket ringbrynje og ridderhjelm. Samt en duel på sværd eller lanse. I hvert fald at dømme efter hans fritidsinteresser og det middelalderlige kampråb, han udstødte inden angrebet.
En ægte freak, med andre ord. Men gør det Damien T. – hvis efternavn ikke er frigivet – og hans lussing mindre farlig i et Frankrig med nerver slidt tynde af islamisk terror, de gule vestes oprør og, det seneste års tid, desuden pandemien?
Spørgsmålet rider som en mare gennem franskmændenes reaktioner på tirsdagens angreb.
Og selvom meget lidt endnu vides med sikkerhed om Damien T. og hans medsammensvornes mulige motiver, tyder intet på, at der er tale om apolitisk galmandsværk.
»Montjoie Saint-Denis,« råbte Damien T., da han stak Macron en lussing. Et royalt kampråb, som franske filmconnaisseurs vil kende fra komedien »Les Visiteurs«.
Et hurtigt kig på Instagram og Facebook viser, den unge mand ikke blot er instruktør i »middelalderlig europæisk kampsport«.
Han følger også en række højreekstreme youtubere og organisationer – heriblandt ikke mindst tilhængere af monarkiets genindførelse i Frankrig.
Overrasket over fordømmelser
Blandt de få, der ubekymret slår lussingen hen, er paradoksalt nok manden, som måtte indkassere den.
»Alt går fint,« lød beskeden tirsdag aften fra Emmanuel Macron, der kort efter angrebet fortsatte sit program for besøget i Drôme-departementet, som om intet var hændt.
»Vi skal selvfølgelig håndhæve respekten for Republikkens repræsentanter, men der er ikke nogen grund til at tage en enkeltstående handling alt for alvorligt. Det er bare en betise (noget fjolleri, red.),« forsikrede præsidenten.
Af samme grund var man i Élysée-palæet nærmest lidt overrasket over den lynhurtige og krystalklare fordømmelse af angrebet fra samtlige Frankrigs toneangivende politikere.
»Jeg er Emmanuel Macrons hovedmodstander, men han er præsident for Republikken,« lød det eksempelvis fra den højrenationale leder, Marine Le Pen, der tilføjede:
»I den funktion kan man selvfølgelig bekæmpe ham politisk, men selv det mindste tilløb til vold mod hans person er utilladeligt.«
»En lussing til præsidenten, er en lussing til Republikken,« skrev lederen af konservative Les Républicains gruppe i Nationalforsamlingen, Damien Abad.
Skød hovedet af »venstreorienteret« dukke
Også Jean-Luc Mélenchon erklærede sig på Twitter »solidarisk« med præsidenten, men lederen af venstrefløjens største parti, La France insoumise (LFI), tilføjede et kryptisk spørgsmål:
»Begynder I nu at forstå, at de voldelige er klar til at gå i aktion?«
Mélenchon kom søndag under voldsom kritik, da han i et radioprogram rodede sig ud i spekulationer om, at dunkle – og unavngivne – kræfter forbereder voldelige aktioner for at påvirke udfaldet af næste års præsidentvalg.
Er angrebet mod Macron – som venstrefløjslederen antyder – et signal om, at han har ret?
I hvert fald er det bemærkelsesværdigt, at en af de profiler, som Damien T. følger på de sociale medier, er højreekstremisten »Papacito«.
YouTuberen uploadede mandag en video, hvor han »henretter« en LFI-vælger. En mannequindukke, der spiller rollen som venstreorienteret, får skud hovedet af med automatvåben og bliver desuden flænset op med en kniv.
Videoen, der hurtigt blev fjernet af webportalen, er ifølge Mélenchon endnu et bevis på, at han gør ret i at advare om vold forud for præsidentvalget.
Melbomber og topløse tacklinger
At stemningen er betændt, bestrider ingen. Avisen Le Figaro minder imidlertid om, at franske præsidenter og andre ledende politikere adskillige gange tidligere har været udsat for vold.
I nyere tid er den konservative præsident Nicolas Sarkozy blevet rusket af en vælger, mens hans socialistiske efterfølger, François Hollande, var mål for melbomber og blev forsøgt tacklet af halvnøgne Femen-aktivister.
François Hollandes premierminister Manuel Valls måtte, ligesom Macron, indkasserede en lussing.
I 2002 slap konservative Jacques Chirac uskadt fra et skudepisode under 14. juliparaden på Champs-Élysées, fordi attentatmanden – en højreekstremist – ramte ved siden af.
Og tilbage i 1960erne forsøgte utilfreds officerskolleger i hele fem tilfælde at tage livet af general Charles de Gaulle med bagholdsangreb og vejsidebomber.
Enhver, som har overværet demonstrationer i Frankrig, vil desuden vide, at såvel politi som demonstranter ofte går til værks med en helt anden grad af voldsomhed end andre steder i Vesteuropa.
»Lejlighedsvise personlighedsforstyrrelser«
Er Frankrig, som Le Monde formulerer det, ganske enkelt »et samfund, der synes at have gjort volden til sin foretrukne udtryksform« – især, når det handler om politik?
Muligvis. Ikke desto mindre blev lussingen til Macron afleveret i en langt mere polariseret stemning, end da angrebene mod eksempelvis Sarkozy og Hollande fandt sted.
De seneste års islamistiske terrorbølge fortsætter med konstant tilbagevendende angreb og halshugningen af en skolelærer i november som et bestialsk lavpunkt.
Sårene fra de gule vestes voldsomme demonstrationer i 2018-19 er langt fra lægte, og samtidig har ikke færre end tre lange nedlukninger under pandemien splittet franskmændene yderligere.
Tidligere på foråret skrev store grupper af officerer og soldater, hvoraf flere fortsat var i aktiv tjeneste, i to omgange under på kronikker, der advarede om borgerkrigslignende tilstande og truede med at »gribe ind«.
Også politiet har »raslet med kniplerne«. 19. maj demonstrerede tusindvis af betjente uden for Nationalforsamlingen med krav om hårdere straffe og kompromisløs opbakning fra politikerne.
Det er dette Frankrig på randen af et nervesammenbrud, som Emmanuel Macron er i gang »tage pulsen på« under et »Tour de France«, som tirsdagens besøg var en del af.
Og selvom han nægter at tage såvel lussingen som Damien T.s middelalderlige kampråb alvorligt, ved præsidenten godt, at situationen er alvorlig.
»Vi står midt i en periode, hvor spændingerne vokser. Usikkerhed og angst fremprovokerer hos visse landsmænd lejlighedsvise personlighedsforstyrrelser,« sagde Macron under et besøg i Sydvestfrankrig først på måneden og tilføjede:
»Vi lever i et stadig mere voldeligt samfund.«
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
